Home » Bæredygtig

Category: Bæredygtig

Se hvad du også kan bruge mors ØKO make-up til

Mal alverdens dyr med mors naturlige make-up

Dit barn vil sikkert gerne have ansigtet dækket af sminke, når fastelavn skal fejres. Så hvorfor ikke vælge den bæredygtige og naturlige løsning – nemlig mors naturlige makeup. På den måde undgår du kemi og parabener, som kan irritere den sarte barnehud.

Her har vi udvalgt fire udsmykninger og viser dig hvilke produkter der skal til for at lave disse fine dyr:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne løve er ganske enkel og kan laves i mange farvevariationer. Her kan du både bruge blush og eyeshadow fra benecos. I denne variation har vi valgt Natural Blush i farven Mallow rose fra benecos. Med blushen skal der males runde kinder og næse. Tegn evt. ekstra kanter op med Natural Lip Liner pink. Derefter anvendes benecos Natural Kajal Black til at tegne knurhår og små prikker på næsen. Her kan også tilføjes lidt glitter med Natural Glitter i farven purple fra Mood Wood.

 

 

 

Til tigeren skal du først bruge benecos Natural Blush i farven Toasted toffee. Anvend en stor pudderbørste eller blush børste og læg et godt lag i panden, på kinderne og hagen, og også lidt på næsen. Derefter skal der tegnes streger med Natural Liquid eyeliner og evt. også bruges Natural Kajal black til nogle af stregerne. For en rigtig fin effekt kan der toppes med små glitterprikker på de sorte streger. Her anbefales Natural Glitter Silver.

 

 

 

Til at lave sommerfuglen skal du bruge Natural Lip Liner Pink fra benecos. Brug den til at tegne sommerfuglevingerne. Mal evt. lidt skygger og læber med Natural Lipstick Pink Rose, brug en lip brush til dette. Tegn derefter omrids på vingerne med benecos Natural Liquid Eyeliner. Brug den også til følehorn i panden. Top op med Natural Glitter fra Mood Wood i farven purple, for at give sommerfuglen en flot glitrende effekt.

 

 

 

 

For at skabe en fin grøn drage skal du bruge den nye CC Concealer fra benecos. Anvend din finger til at smøre den grønne concealer ud rundt om øjne, i nederste del af panden, under øjnene og på næsen. Lav derefter prikker med benecos Eyeshadow i farven Green Lagoon. Tegn med benecos Natural Kajal i farven white tre spidse tænder på hver kind. Tegn derefter de hvide tænder op med Natural Liquid eyeliner og brug også denne til at male omrids af den grønne ‘maske’. Tegn til sidst en tydelig næse og øjenbryn, også med den sorte flydende eyeliner. For en rigtig flot effekt kan der tilføjes Natural Glitter fra Mood Wood i farven mint.

 

Udarbejdet af benecos

2 varme drikke til vinterferiens hygge

Golden macchiato

5 minutter • 2 portioner

6 dl sojamælk eller nøddemælk*
1 tsk ekstra jomfru kokosolie
4 dråber kanel EO
4 dråber ingefær EO
2 dråber sort peber EO
1 tsk stødt gurkemeje
evt. 2 tsk (koldslynget) honning eller ahornsirup

*Se opskrift på hjemmelavet nøddemælk nederst i denne blog og tilhørende tips til valg af plantemælk.

Fordel olierne, stødt gurkemeje og honning i 2 glas. Hvis du vil have optimal virkning af gurkemejen, så tørrist den lige i 1 minuts tid for lav til jævn varme, mens du ryster panden undervejs, så det ikke brænder på.

Varm forsigtigt mælken op og skum den gerne med en mælkeskummer. Den må endelig ikke koge. Hæld mælken i glassene og top op med skummet.

Ideelt set bør koldslynget honning ikke opvarmes til mere end 40 °C, men ved 70 °C bibeholder den stadig størstedelen af sin gavnlige virkning.

 

Smagfuld varm kakao

10 minutter  •  2 portioner

6 dl nødde- eller plantemælk*
4 dråber appelsin EO
4 tsk honning, gerne koldslynget
6 tsk usødet (raw) kakaopulver
ca. 1 dl piskefløde, alternativt soja- eller kokosfløde til piskning
evt. lidt rødbedekrystaller eller matchapulver for smuk farve

*Se opskrift på hjemmelavet nøddemælk nederst i bloggen og tilhørende tips til valg af plantemælk.

Varm forsigtigt mælken op med olier, honning og kakaopulver. Pisk det godt igennem undervejs. Den må endelig ikke koge. Fordel kakaoen i 2 kopper eller glas.

Ideelt set bør koldslynget honning ikke opvarmes til mere end 40 °C, men ved 70 °C bibeholder den stadig størstedelen af sin gavnlige virkning.

Pisk fløden stiv, enten bare som den er, eller tilsæt lidt smuk farve og sundhed med rødbedekrystaller, matchapulver, blå spirulinapulver eller lignende.

 

Cashewnøddemælk – grundopskrift

5 minutter + udblødningstid: 4-6 timer • Ca. 1 liter

Jeg foretrækker at bruge hjemmelavet cashewnøddemælk til de fleste drikke her i bogen, men du kan også bruge usødet købt plantemælk i stedet. Du kan også lave opskrifterne her på siden med mandler eller andre nødder, så er det bare en nødvendighed, at du sigter mælken efterfølgende i en såkaldt “milkbag” (se på modstående side).

Når du skal lave nøddemælk, skal du udbløde nødderne først, både for bedre fordøjelse, men også for at de findeles optimalt, når du blender dem. Cashewnødder kræver ikke så lang udblødningstid, mandler lidt længere. Hvis du bliver glad for drikkene med nødde- mælk, så udblød gerne en større portion nødder, for de holder fint 3 dage på køl enten i udblødt tilstand eller færdiglavet som mælk, hvis du laver mælken samme dag, som du ud- bløder dem.

Nødderne udbløder du i en skål eller et glas med vand, så det dækker, som du sætter på køl. Efter 4-6 timer hælder du vandet fra og skyller nødderne grundigt i rent vand, før du blender med resten af ingredienserne. Den færdige mælk opbevares på køl.

Jeg foretrækker at bruge 2 dl af den tykke version og 1 dl af den tynde til de varme drikke. Her kan jeg også rigtig godt lide at bruge usødet sojamælk, især mærket Naturli synes jeg smager godt. Til de kolde drikke bruger jeg altid enten kun den tynde mælk eller en blanding af den tynde og den tykke. Du kan også eksperimentere med at lave en mellemting, der passer lige til dit temperament og dine smagsløg. Grunden til, at jeg blander de to i de kolde drikke (50/50) er, at de så lige får den rette konsistens og sødme, og ønsker jeg en smule mere sødme, så tilsætter jeg bare en smule honning, som det også er nævnt i opskrifterne. Jeg gider ikke operere med tre forskellige slags på køl, hvorfor jeg hellere vil blande end at lave én midt imellem. De kolde drikke smager også godt med usødet mandelmælk, hvis man søder med lidt honning. De smager til gengæld ikke særlig godt med hverken sojamælk, havremælk eller lignende.

Endelig står der ofte evt. honning i opskrifterne på drikkevarer. Det afhænger nemlig af, om du bruger den hjemmelavede mælk, der er sødet med dadler, eller fx sojamælk. Bruger du sidstnævnte er det godt med lidt honning, og ellers er det ikke nødvendigt

Den tynde, usødede

150 g udblødte cashewnødder, svarer til ca. 110 g tørrede
9 dl iskoldt vand
1⁄8 tsk salt, gerne himalayasalt
1⁄8 tsk vaniljepulver, kan udelades

Blend de udblødte nødder med de andre ingredienser i 1-2 minutter, gerne i en så powerful/ kraftig blender som muligt. Mælken er herefter klar til brug, det er ikke nødvendigt at si den yderligere.

Den lidt tykkere, sødede

200 g udblødte cashewnødder, svarer til ca. 135 g tørrede
9 dl iskoldt vand
80 g meget bløde udstenede dadler, gerne medjoul
1⁄8 tsk salt, gerne himalayasalt
1⁄8 tsk vaniljepulver, kan udelades

Blend de udblødte nødder med de andre ingredienser i ca. 2 minutter, gerne i en så power- ful/kraftig blender som muligt. Herefter bliver mælken lækrest, hvis du hælder den gennem en milkbag. Du skal ligesom presse mælken ned gennem posen, især den sidste del, og der bliver ca. en meget lille spsk brunt snask tilbage i posen, som stammer fra dadlerne. Du kan også lade være med at si det fra, så bliver mælken bare lidt tykkere, og endelig kan du bruge et rent viskestykke eller ostelærred til at si mælken med, en milkbag er bare meget nemmere – især i nylon – så laver du ofte mælk, vil jeg anbefale dig at investere i sådan én. Jeg køber fx mine på www.amazon.co.uk.

 

 

Venligst lånt fra bogen Essentielle olier i mad og drikke af Sandra Pugliese.

Opnå dit nytårsforsæt

Det er langt de færreste der får først sine velmenende nytårsforsæt ud i livet. Vi vil gerne hjælpe dig til at opnå dine, og giver dig her nogle overvejelser, som kan gøre dit nytårsforsæt mere overskueligt.

Tænk over om dit mål er realistisk

Vælger du et mål om at lande på månen i 2018, skal du måske lige stikke fingeren i jorden. Vælg et mål, som du kan se for dig og som du vil glæde dig til at opnå. Gør det dog ikke for nemt, du skal stadig have ambitioner og det skal stadig være spændende at opfylde.

Glæd dig til rejsen og ikke kun målet

Når du starter din rejse skal du gøre det med glæde og føle dig interesseret og positiv. Det er vigtigt at du også synes din udvikling er sjov, ellers kan det være svært at opretholde den gode motivation og dermed lettere at give op.

Gør det for dig selv, og ingen andre

Det skal være din vej, din vilje og dit mål. Gør det ikke for at gøre andre glade, eller fordi det er noget du burde gøre! Det skal være dine egne ønsker/drømme!. Du kan med fordel finde støtte i din kæreste, søster eller veninde, da det så kan være lettere at opretholde dine visioner.

Tænk over nogle delmål for året

Siger man til sig selv, at man skal tabe sig 10 kg i løbet af året uden delmål, kan man nemt tage det for let. Så sig evt. til dig selv ”d. 1. maj vil jeg have tabt mig 4 kilo”. Et delmål kan hjælpe dig med at fastholde dit mål og give dig en oplevelse af succes på halvvejen.

Indbyg dit nytårsforsæt i hverdagen

 Det er nu vi kan gøre op med gamle vaner og implementere nye. Skal du bryde vaner skal du være engageret og motiveret. Du kan med fordel ændre nogle mønstrer derhjemme, så du undgår fristelsen af at falde tilbage i den dårlige vane.

Vi har nedenunder samlet et par nytårsforsæt som vi synes er super gode, noget vi gør for os selv, som virker realistiske og som forhåbentligt også kan inspirere dig:

I 2018 vil jeg:

  • Begynde at købe flere økologiske fødevarer samt leve mere bæredygtigt.
  • Forkæle mig selv med sunde kager helt uden sukker, mælk og gluten.
  • Blive mere mindful når jeg laver mad og dermed få ro og balance.
  • Spise vegetarisk mindst 1 dag om ugen, og gerne flere.
  • Lave sund og god morgenmad hver dag.
  • Vedligeholde min krop med træning og sund mad.
  • Forkæle mig selv mere, end jeg gør i dag!