Home » Nytår

Category: Nytår

Vores guide til sunde madvaner

Hvis du ønsker at ændre dine madvaner, kan det være lidt af en jungle at finde rundt i. Find hjælp i denne guide hvor vi nævner forskellige diæter, der kan tilpasses til dine ønsker. De kan yderligere lette din hverdag, hjælpe dig med at opnå dine mål, samt styrke din sundhed og velvære.

Det er ikke diæter der er forbundet med medicinske årsager, som sukkersyge, forhøjet blodtryk og laktoseintolerance. Det skal du hellere tale med din læge om.

Udover at vælge den kostretning der passer til dig, kan du også gøre dig overvejelser om at vælge dine madvarer økologisk. Ved at vælge økologisk, gør du dig selv, samt dyr og miljø en tjeneste.

Vegetar, pescetar, flexitar og veganer:

For dig der har overvejelser omkring miljø og dyrevelfærd, og som godt kan helt eller delvist opgive kød!

Det fælles for vegetarerne, pescetarene og veganerne er, at de holder sig langt væk fra alle former for kød samt andre produkter fremstillet af dyr fra landjorden. Kosten består derfor af planteføde som frugt, grøntsager, nødder mm..  Pescetarer vælger at supplere den plantebaserede diet med alt godt fra havet. Som vegetar kan man vælge at supplere med animalske produkter såsom æg og mælkeprodukter og honning. En veganer indtager derimod slet ikke animalske produkter og har udelukkende en plantebaseret kost. Når man vælger at udelukke bestemte fødevaregrupper, så er det vigtigt at man er opmærksom på at spise varieret samt holde øje med, at man får nok protein, fedt og kulhydrat. En flexitar, vælger at være mere fleksibel med en kost hovedsageligt baseret på planteføde, men supplerer med diverse animalske produkter, her i blandt også fisk og kød.

Raw food:

For dig der har tid og overskud, og som vil have mest ud af dine fødevare.

Raw food er simpelt nok, rå mad – eller næsten. Maden kan tilberedes, men kun ved max. 42 grader, da man siger at madens enzymaktivitet falder herefter. I rawfood er det vigtigt, at man bevarer enzymaktiviteten samt en masse vitaminer og mineraler. Denne diæt menes at have en udrensende effekt samtidigt med, at den er bæredygtig og sund, da man ikke indtager bearbejdede fødevare. Man skal være forberedt på at det tager tid og kan godt være lidt besværlig når man er ude, da maden som regel er tilberedt over 42 grader til et middagsselskab. Du skal dog ikke skære noget væk fra din diæt, andet end tilberedningen. Det anbefales at man ikke indtager råt kød eller ubearbejdet mælk. Derudover skal man tage et B12, D-vitamin og Calcium kosttilskud.

Palæo / Stenalderkost:

For dig der ikke vil fylde kroppen med forarbejdede fødevare og har et højt madbudget.

Denne diæt har en del til fælles med Raw-diæten – her må man dog gerne tilberede maden. Den udelukker forarbejdede fødevare samt stivelse og består hovedsageligt af kød, frugt, bær, grøntsager, æg, fisk og nødder. Den vægter naturligt mad højt, og har dermed mange af de samme sundhedsgoder som rawfood. Palæo er meget mættende, men indholdet af fedt er en del højere end de danske anbefalinger. Desuden er palæo også en meget tidskrævende diæt, samtidigt med at den kan forekomme en smule dyr grundet en masse kød og nødder.

Low FODMAP:

For dig der tit er oppustet, og har problemer med fordøjelsen.

Low FODMAP er en diæt som udelukker bestemte grupper af kulhydrater, for at mindske luftdannelse og mavekneb. Det anbefales, at den prøves af i 6 uger, for at se om diæten afhjælper dette for dig. Den er super god for dig, der lider af forstoppelse og oppustethed og som ikke har problemer med at følge en diæt slavisk – for det kræver Low Fodmap. Det kan anbefales at tale med en diætist, inden man starter denne diæt, da den er ret omfattende.

Blodtype:

Til dig der er utilpas i din krop efter spisning, som er meget dedikeret og husker godt.

Man mener at de 4 forskellige blodtyper har 4 forskellige måder at bearbejde fødevare. Derfor er der nogle fødevarer der passer bedre til din blodtype. Denne diæt hylder individualitet. Vi har slet ikke plads til at skrive hvad den enkelte blodtype kan og ikke kan spise, da listen er lang. Dette ser vi som en ulempe, at du skal huske en lang række af fødevarer for at kunne spise korrekt efter diæten. Desuden er det ikke sikkert, at familien skal spise det samme, hvilket godt kan skabe lidt kaos omkring middagsbordet. Så er du klar på en udfordring, kan det måske være at du skal spise efter din blodtype.

Antiinflammatorisk/De 10 kostråd:

Til dig der bare vil spise sundt, og som vil have det nemt og effektivt.

Når du spiser antiinflammatorisk, styrker du immunforsvaret og kroppens andre processer såsom fordøjelsen, og prøver dermed at undgå inflammationen (betændelsestilstanden). Den antiinflammatoriske kost består af omega-3 fedtsyre, fibre, vitaminer og mineraler samt en begrænsning af sukker og mættet fedt. Dvs. man skal spise masser af fisk, nødder, avokado, fuldkornsprodukter, frugt og grønt og undgå sukkerholdige fødevare samt store mængder animalsk fedt. Det minder utroligt meget om de normale 10 kostråd, som er udarbejdet af sundhedstyrrelsen.  Dog lægger antiinflammatorisk kost også vægt på urter som ingefær, hvidløg og mynte, forbyder sukker og begrænser korn indtaget. De 10 kostråd forbyder ikke sukker men har en begrænsning på max 10E%. Desudne mener de at kornprodukter må indtages så længe det passer med næringsstofsammensætningen. Det er en nem og fornuftig måde at spise på, og har ganske få ulemper.

5:2:

For dig der vil have et vægttab, men ikke vil udelukke fødevarer, og kan holde hovedet koldt, selvom du er sulten.

I 5:2 diæten udelukker du ikke nogle fødevarer, men derimod begrænser du dit energiindtag. Du skal faste i 2 dage (max indtag: 500 kcal for kvinder og 600 kcal for mænd), og spise normalt i 5 dage. Det er en nem måde at holde vægten, evt. tabe sig på, uden at skulle skære nogle fødevarer væk. -Dog anbefales det, at man holder sig væk fra fastfood. Man kan lettere tage ud og spise hos familie og venner samt restauranter, da det eneste man skal holde øje med, er kcal indtaget. Dog kan det være lidt besværligt at holde styr på kcal, og så skal man være opmærksom på, at det godt kan være hårdt for kroppen og fornuften at faste. Det vides ikke hvad konsekvenserne er ved at spise 5:2 hele tiden, men det anbefales at man har perioder uden faste.

Sense:

Til dig som vil have en nem og naturlig måde at spise mindre på.

Ligesom 5:2 diæten er sense diæten heller ikke præget af forbudte fødevare men derimod begrænsning af det overordnede indtag. Man regner dog ikke ud fra kcal men derimod håndfulde – ja, håndfulde. Overbevisningen med denne diæt er, at man spiser efter sin størrelse og ens generelle størrelse afspejler størrelsen på ens hånd. Du må dermed spise 3 tallerkner om dagen med 2 håndfulde grøntsager, 1 håndfuld protein, 1 håndfuld stivelse og 1-3 spsk fedtstof (olie, sovs, dressing ect.). Man behøver ikke at tænke på forbudte fødevare, du behøver hverken vægt, målebærer eller kcal tæller. Man kan vælge præcis den mad man har lyst til. Det er rimeligt let at spise med andre og du behøver ikke ændre din hverdag eller dine livretter. Ulemperne er, at du muligvis ikke få det ønskede ud af diæten, da maden er til fri fortolkning.

 

Vores guide til en januar udrensning


Før vi kan gå i gang med det nye og det sunde, kan det være en fordel først at rense kroppen. En udrensning kan gøre dig mental klar til forandringer og hjælpe din sundhed og velbefindende på vej. Udrensning menes at kunne hjælpe din forbrænding, forbedre din tarmflora samt endda mindske bumser og appelsinhud. Kroppen har naturlige udskillelsesprocesser og når vi er sunde og raske og lever sundt er disse processer ofte nok. Men da de fleste af os fylder vores kroppe med kemikalier/sprøjtegifte (f.eks. fra ikke økologiske fødevarer, kontroversiel make-up, fast food), samt en masse fed mad og alkohol i julen, så kan det være en fordel at støtte disse udskillelsesprocesser lidt på vej.

Der er flere måder og gøre det på, og her har vi samlet 4 forslag, så du kan finde inspiration til netop din vej.

Urter

Find en urt der kan hjælpe præcis det du døjer med.

Marietidsel er en velkendt udrensende urt, som indeholder en masse antioxidanter. Den binder sig til levercellerne og forhindrer dårlige og skadelige kemikalier at komme ind i cellerne. Den støtter desuden leveren med, at vedligeholde en normal funktion samt med at nedbryde giftstoffer.  Dermed er marietidsel en af de bedste urter til udrensning af leveren.

Mælkebøtten har en kraftig vanddrivende effekt og er rig på antioxidanter og mineraler. Dens vanddrivende effekt har en virkning på nyrerne og hjælper dem med, at udskille affald, salt og overskydende vand, hvilket kan bidrage til at sænke blodtrykket. Desuden afbalancerer den naturlige og gavnlige bakterier i tarmen, samtidigt med at den fjerner giftstoffer i leveren og genopretter hydrering og elektrolytbalancen.

Artiskokekstrakt aflaster og siges at have en helbredende effekt på leveren. Den har en forbedrende effekt på vores galdeflow, og dermed også på vores fordøjelsessystem. Desuden er artiskokekstrakt godt for fedtforbrændingen og kan bidrage til at forebygge åreforkalkning.

Chlorella er en mikroalge som er fyldt med klorofyl, vitaminer, mineraler, bioflavonoider osv. Derfor er det ikke kun god til udrensning men er også et godt næringsstof og betegnes endda som en såkaldt superfood. Chlorella er cellebeskyttende og siges at have en positiv virkning på forstoppelse og immunsystemet. (Dog er den mest kendt for at have en udrensende effekt på blodet.)

Kombinationsprodukter

Ved du ikke hvilken urt der passer til dig, kan du prøve dig frem med kombinationsprodukter. Disse indeholder typisk nogle af de ovennævnte urter, men i en blanding som gør at dem meget effektive.

Renew life har producerede flere udrensningsprodukter. Produkterne er sammensat, så de stimulerer afgiftningsprocesserne i hele kroppen. Prøv evt. en First Cleanse, hvis du aldrig har prøvet en udrensning før. Det er en skånsom urtekur der renser og forbereder kroppen på et renere liv. Pure Cleanse er en mere omfattende urtekur, som hjælper med at udrense og afgifte kroppen. Den reducerer toksiner i kroppen og forbedrer den generelle sundhed samt kan øge energiniveauet. Cleanse More indeholder magnesium og triphala, som bidrager til en normal tarmfunktion. Denne kan tages for at opnå en optimal balance i kroppen. Da det er vigtigt, at tarmens funktion er stabil, og at man kommer på toilet mindst én gang hver dag. Utrolig mange lider af forstoppelse, men med et dagligt indtag om aftenen af Cleanse More er der gevinst hver morgen.

Bio-Drain er en danskproduceret urtekur der afgifter og udrenser kroppen. Biodrain støtter kroppens naturlige udskillelsesprocesser og foruden udrensning, siges den at have en slankende effekt. Bio-Drain indeholder en lang række urter, blandt andet marietidsel, artiskok og mælkebøtte.

Juice-kur

En juicekur nærer og renser din krops celler og kan være en måde at udrense hele kroppen på og bryde usunde vaner. Kroppen bruger ikke den samme tid på at fordøje juice, som når den fordøjer fast føde. Derfor er der mere tid til at rette op på sig selv og regenerere dens funktioner . Du kan enten købe juicerne færdige eller med fordel selv lave dem.

Metoden går ud på, at man drikker et glas juice hver 3 time, samt drikker rigeligt vand, kokosvand og urtethe, INGEN KOFFEIN! Det kan godt være rimeligt hårdt de 2 første dage, da kroppen ikke får så mange kalorier! Men menneskekroppen har været vant til at faste i perioder og juicen er fyldt med vitaminer og mineraler, så du behøver ikke være bange. Er du i tvivl, kan du altid spørge din læge.

Mange oplever positive effekter af en juice-kur, udover udrensning, får mange mindre lyst til tung og fed mad og mere lyst til frugt og grønt, Desuden er der mange der oplever et mindre vægttab, et boosted immunforsvar samt mere energi og overskud. Du skal dog ikke være på juicekuren for længe, da kroppen har brug for mere end bare juice. En juicekur varer typisk mellem 3-15 dage.

Homøopati

Homøopati er en behandlingsform, hvor man stimulerer kroppen til at helbrede sig selv. En homøopatisk hjælp til at støtte de naturlige udskillelsesprocesser kunne være at prøve et Detox-Kit der indeholder en kombination af tre forskellige homøopatiske miksturer, Nux Vomica Homaccord, Berberis Homaccord og Lymphomyosot.

Du kan med fordel snakke med en Homøopat eller Biopat inden du begynder din udrensning.

Er du medlem af Helsemin Club, kan du bestille tid hos en af vores biopater. De kan hjælpe dig med de korrekte produkter og doser. Gå ned i din lokale Helsemin og bestil en tid.

Opnå dit nytårsforsæt

Det er langt de færreste der får først sine velmenende nytårsforsæt ud i livet. Vi vil gerne hjælpe dig til at opnå dine, og giver dig her nogle overvejelser, som kan gøre dit nytårsforsæt mere overskueligt.

Tænk over om dit mål er realistisk

Vælger du et mål om at lande på månen i 2018, skal du måske lige stikke fingeren i jorden. Vælg et mål, som du kan se for dig og som du vil glæde dig til at opnå. Gør det dog ikke for nemt, du skal stadig have ambitioner og det skal stadig være spændende at opfylde.

Glæd dig til rejsen og ikke kun målet

Når du starter din rejse skal du gøre det med glæde og føle dig interesseret og positiv. Det er vigtigt at du også synes din udvikling er sjov, ellers kan det være svært at opretholde den gode motivation og dermed lettere at give op.

Gør det for dig selv, og ingen andre

Det skal være din vej, din vilje og dit mål. Gør det ikke for at gøre andre glade, eller fordi det er noget du burde gøre! Det skal være dine egne ønsker/drømme!. Du kan med fordel finde støtte i din kæreste, søster eller veninde, da det så kan være lettere at opretholde dine visioner.

Tænk over nogle delmål for året

Siger man til sig selv, at man skal tabe sig 10 kg i løbet af året uden delmål, kan man nemt tage det for let. Så sig evt. til dig selv ”d. 1. maj vil jeg have tabt mig 4 kilo”. Et delmål kan hjælpe dig med at fastholde dit mål og give dig en oplevelse af succes på halvvejen.

Indbyg dit nytårsforsæt i hverdagen

 Det er nu vi kan gøre op med gamle vaner og implementere nye. Skal du bryde vaner skal du være engageret og motiveret. Du kan med fordel ændre nogle mønstrer derhjemme, så du undgår fristelsen af at falde tilbage i den dårlige vane.

Vi har nedenunder samlet et par nytårsforsæt som vi synes er super gode, noget vi gør for os selv, som virker realistiske og som forhåbentligt også kan inspirere dig:

I 2018 vil jeg:

  • Begynde at købe flere økologiske fødevarer samt leve mere bæredygtigt.
  • Forkæle mig selv med sunde kager helt uden sukker, mælk og gluten.
  • Blive mere mindful når jeg laver mad og dermed få ro og balance.
  • Spise vegetarisk mindst 1 dag om ugen, og gerne flere.
  • Lave sund og god morgenmad hver dag.
  • Vedligeholde min krop med træning og sund mad.
  • Forkæle mig selv mere, end jeg gør i dag!