Home » Opskrifter

Category: Opskrifter

Sød vaffel med solbærskum

SØD VAFFEL
MED SOLBÆRSKUM

10-12 stk.

350 g hvedemel
4 spsk bagepulver
1/2 tsk salt
1 vaniljestang
75 g sukker*
2 æg
1 dl solsikkeolie eller rapsolie
5 dl mælk

Solbærskum:

1/2 dl piskefløde
2 spsk florsukker*
3 spsk solbærsyltetøj

 

Pynt:

Solbærstøv

Fremgangsmåde

Bland mel, bagepulver og salt sammen i en skål. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kom vaniljekorn og sukker i skålen med melblandingen. Tilsæt æg og olie.

Pisk dejen sammen med en håndmikser eller i en røremaskine. Hæld mælken i og pisk til en ensartet dej.

Tænd vaffeljernet og bag vaflerne.

Pisk fløden til skum. Vend florsukker og solbærsyltetøj i skummet. Solbærsyltetøjet kan købes eller laves selv.

Server vaflerne med solbærskum og pynt med solbærstøv.

 

Solbærsyltetøj

1 kg frosne solbær
1 dl vand
1 kanelstang
1 stjerneanis
500 g syltesukker*
1 tsk atamon

 

Kog solbær og vand langsomt op under låg sammen med kanelstang og stjerneanis. Kog ved svag varme i 10 minutter. Tag låget af gryden. Rør syltesukker i gryden. Kog marmeladen i 15-20 minutter uden låg ved middelvarme. Sluk for varmen og tilsæt konserveringsmiddel. Lad syltetøjet afkøle og hæld det på rengjorte glas.

God til morgenmadslageret! Brug opskriften med andre bær.

*For et sundere alternativ, kan vaflerne med fordel laves sukkerfri – brug Funksjonellmat Sukrin sødemiddel og melis i stedet for sukker.

 

Venligst lånt fra bogen MORGENMAD af Marie Melchior og Betina Hastoft via Muusmann ‘forlag

Alle tør ingredienserne samt plantemælk kan købes i din lokale Helsemin eller på vores hjemmeside

Kombucha med hindbær og chili

Til 1 l.

950 ml kombucha-base
90 g/20 stk hindbær
1 moden chili

Tragt 1 l flaske med lufttæt låg

Fremgangsmåde:

Mos hindbær, skær enden af chilifrugten og kom begge dele på flaske. Top med kombucha-base ved brug af en tragt, til der er 0,5 cm luftrum i flaskehalsen, og luk tæt.

 

Hindbær hører til midsommeren og har en lang sæson. Der findes mange sorter, og enkelte af disse bærer frugt helt indtil frosten sætter ind. Ud over det velkendte røde bær findes der også gule og hvide varianter. Fælles for hindbær er en intens aroma med sødme og en let syre, der tilfører en frugtrig, delikat smag i opskriften.
Chili vil som et stærkt krydderi løfte hindbær med sin styrke. Styrken varierer kraftigt mellem de forskellige chilisorter og kategoriseres i måleenheden Scoville Heat Unit. Jo højere en værdi, jo stærkere chilifrugt. I opskriftsudviklingen blev sorten Lilla Luza brugt, der er opkaldt efter sin lilla farve og har en styrke på 7. Chilifrugter har den største styrke i stilkenden, og derfor anbefales det at skære den af, medmindre man gerne vil have chilistyrken gennemskærende i kombuchaen.

 

Opskriften er venligst lånt fra bogen KOMBUCHA en levende te af Nina Parna.

Perlebygsalat med aubergine og artiskokhjerter

TILBEREDNINGSTID 35 minutter

SALTNING 1 time

ANTAL PORTIONER 2

  • 75 g perlebyg
  • 1 stor aubergine
  • 1 stor håndfuld friske krydderurter, fx persille, basilikum, oregano, estragon eller mynte
  • 1⁄2 stor saltet citron, se side 115
  • 1 bundt grønne asparges
  • 6-8 kvarte artiskokhjerter fra glas
  • 1 lille håndfuld nødder
  • 2-3 spsk ekstra jomfruolivenolie
  • salt, gerne himalayasalt
  • friskkværnet peber

Skyl perlebyggen grundigt og kog den efter anvisningen på pakken. Afdryp den og lad den køle af.

Skær auberginen over på langs og derefter i skiver à ca. 1 cm. Kom dem i en sigte og drys med godt med salt. Efter 1 times tid, skyl kort skiverne med koldt vand og knug dem fri for væde. Det gøres nemmest med noget køkkenrulle eller et rent viskestykke. Pensl dem med lidt olie og grill dem møre på en varm grillpande.

Skyl, slyng og finthak urterne. Skær den saltede citron i tynde skiver. Skyl aspargesene, bræk enderne af og skær dem i mindre stykker. Afdryp artiskokhjerterne.

Grofhak nødderne og tørrist dem på en mellemvarm pande i nogle minutter.

Bland alle ingredienserne og smag til med salt og peber.

SALATEN SMAGER OGSÅ SKØNT LAVET MED RIS ELLER QUINOA I STEDET FOR PERLEBYG, OG DU KAN VARIERE GRØNTSAGERNE ALT EFTER SÆSON OG HUMØR.

KOLDE OG VARME RETTER

Der findes uendeligt mange lækre retter, man kan lave med både drikkene og de fermenterede grøntsager her i bogen. Det samme gælder alle de præbiotiske grønt- sager.

En sikker vinder hjemme hos os er sauerkraut, der er svitset på panden med en masse løg, tilsat lidt hvidvin og et par lauerbærblade og derefter simret helt mør i ovnen i 1 times tid. Sauerkraut kan godt være en lidt sur fornøjelse, især for sarte ganer, men på denne måde kan de fleste være med.

Både asparges og skorzonerrødder smager fremragende let dampede med krydderurtesmør, og de smager også begge skønt i rå tilstand, finthøvlet i diverse salater. Julesalat er også en overset spise, der giver et dejligt bittert indspark i salater, men

også i varme retter, hvor du ellers ville bruge fx kål eller pak choi. Perlebyg kan du til hver en tid bruge i stedet for ris, dvs. som orzotto i stedet for risotto, i salater, gratiner etc.
Vi har brugt artiskokker fra glas i udvalgte opskrifter, fordi det er langt nemmere og hurtigere, end hvis du skal koge dem selv. Køber du en god kvalitet, gerne i olivenolie, smager de skønt, og sundhedsværdien er klart i den høje ende. Har du mod på at koge dem selv, eller vil du eksperimentere med lidt finthakket rå artiskokhjerte i de forskellige opskrifter, så bliver de helt sikkert mindst lige så gode af det.

 

Opskriften er venligst lånt fra bogen Probiotika & Præbiotika, Sådan holder du liv i tarmen og forstanden af Sandra Pugliese, Anna Iben Hollensberg og Charlotte Gylling Mortensen.