Home » Træning

Category: Træning

Vores guide til mental balance

Mental balance – vi guider dig

Kom i mental balance – fyld din krop med positiv energi og med rolige tanker. Rens ud i dit tankemønster, så du slipper for frustrationer, stress og irritation. Opnår du mental balance, vil du have nemmere ved at tage gode beslutningner samt skabe overskud i din hverdag.

Lyder dette ikke rart?
Det synes vi i hvert fald, og derfor har vi samlet en lille guide til dig.

Træk vejret

Lav åndedræts øvelser eller mediter op til 15 min om dagen. Det vil rense ud i dine tanker, og smide de negative væk. Suppler evt. med røgelse. Røgelse har en beroligende og  afbalancerende effekt, hvilket påvirker dine følelser og din søvn. Desuden kan duften påvirke din kreativitet.

Slap af og få en god nattesøvn

Forkæl dig selv inden du går i seng. Det kunne være med en varm godnat the, et lækkert stykke chokolade, eller en god bog (måske alle tre). Find det der tricker dit nydelsescenter! Når du så bliver træt og går i seng, så hold alt elektronik ude af værelset, så din nattesøvn ikke bliver forstyrret. Du kan med fordel her, gøre brug af en afslappende meditationsøvelse, hvor du fokuserer på dit åndedræt samt skanner kroppen igennem, kropsdel for kropsdel. Ved at gøre dette kan du højst sandsynligt holde tankemylderet nede og falde i søvn dejligt og let. Når du så står op, burde du føle dig mere udhvilet, hvilket vil gøre det nemmere for din hjerne at holde på positive tanker og tackle de negative.

Dyrk motion og fordyb dig i yoga

Når du er færdig med din træning, er din hjerne fyldt med endorfiner, som er et lykkestof. Du vil derfor være fyldt med glade tanker efter din træning. Du kan med fordel dyrke Yoga, da det er forløsende og giver kroppen lov til at give slip. Desuden kan yoga komme ned i gear, formindske stress og give dig mere selvkærlighed. Men hvilken type yoga er du så til? Yin-yoga er en mental stærk oplevelse og har et særlig fokus på mindfulness. Derfor kan dette være en særlig god form for yoga, ift. din mentale balance. Ellers findes der mange andre typer af yoga, såsom Hatha-yoga, hvor man står sidder i de forskellige asanas/stillinger længe  og Vinyasa-yoga som er yderst dynamisk og en form for power yoga. Der er mange forskellige typer med hver deres formål. Prøv og undersøg, om der ikke er en, der passer perfekt til dig!

Du kan også gå en lang tur i den friske luft med dejlig musik i ørene. Dette kan kvikke din hjerne op, og hjælpe dig til at fokusere på det vigtige.

Spis Novo Vitas Balance Energy+.

Novo Vita har udarbejdet kosttilskuddet Balance Energy+, som er et vegansk produkt. Ingredienserne er 100% naturlige og virker stimulerende og øger din energi. Derudover er produktet med til at øge fokus og  bidrager til indre balance & koncentration.

Skab sunde madvaner og skru op for vitaminerne

Skab sunde madvaner ved at spise sundt. Hold dit blodsukker stabilt ved at spise en masse kostfibre, frugt og grønt. Undgå for meget sukker og koffein, da det stresser din krop. Sørg desuden for at spise nok! Vil du have energi og overskud i din hverdag, så må du give din krop noget brændstof. Sørg for altid at spise morgenmad, middagsmad og aftensmad! Sørg for at få nok protein og kulhydrat, og undgå for meget mættet fedt.

Du kan desuden supplere din kost med Novo Vitas Antioxidant+ og MultiBoost+, da det styrker dit immunforsvar og formindsker træthed og udmattelse.

 Vær til stede i nuet

Stop op og oplev, hvad der sker i øjeblikket! Inviter alle dine sanser og følelser ind i nuet og overvej hvad det er, som gør dig glad. Find det positive og det rare ved situationen, og placer dine tanker og fokus der.  Arbejd med din mindfulness. Det er bevist at mindfulness kan have en positiv effekt på vægttab og sundhed generelt.

Vi håber, at du blevet inspireret og springer ud i, at opnå mental balance. Vær dog tålmodig, da det ikke er noget der sker fra den ene dag til den anden.

God fornøjelse – Helsemin.

Kilder:
http://www.yogatid.dk/
Artikkel: Qualitative research building real-life interventions: user-involving development of a mindfulness-based lifestyle change support program for overweight citizens

Vores motionsguide: Find din træningsform

Vi ved at sundhedsstyrelsen anbefaler 30 min motion om dagen, og måske er det også dit nytårsforsæt at dyrke mere motion. Motion er vigtigt ift. vedligeholdelse af vores krop, og gør os gladere, giver os overskud og forebygger en række livsstilssygdomme såsom hjertekarsygdomme, overvægt og knogleskørhed. Det kan dog være svært at vide, hvor man skal starte, og hvad der passer til ens krop, hverdag og forventninger. Derfor har vi her samlet en guide til dig over nogle forskellige træningsformer.

Styrketræning:

Nøgleord: Muskelopbygning, stram op, vægttab.

Du tror måske styrketræning kun er for dem der vil have store muskler, og som kan løfte 100 kg i bænkpress, hvilket du ikke engang ved hvad er. Men nej – Styrketræning er for alle, særligt dig der vil tabe dig og/eller ønsker at blive stærkere. Styrketræning omhandler hypertrofi, som er muskelopbygning. Vedligeholdelse af muskler er vigtigt, da det booster vores forbrænding, styrker vores led og knogler samt strammer huden op. Det er ikke ensbetydende med, at du bliver stor af at styrketræning – tværtimod. Et kg, muskel fylder mindre end et kg fedt, samtidigt med at det kræver mere energi = højere forbrænding. Styrketræning kan også afhjælpe sådan noget som ondt i ryggen, ondt i knæ osv. da det styrker musklerne og dermed aflaster ledende.

Du behøver ikke betale for et træningscenter for at dyrke denne motionsform, da du sagtens kan gøre det derhjemme. Du kan lave langt de fleste øvelser med egen kropsvægt eller f.eks. fylde en vandflaske og bruge den som håndvægt. Der er mange andre metoder end at bruge professionelt udstyr som du ser i træningscentret – bare være kreativ.

Der skal nok ske resultater, hvis du min. træner to gange om ugen, da man mener dette er nødvendigt ift. opbygningen af muskler.

Løb:

Nøgleord: kredsløbstræning, høj forbrænding, friskhed.

Løb er en form for kredsløbstræning dvs. at det påvirker og evt. forbedrer hjerte, lunger, blodomløb osv. Du træner dermed din krop indefra, og forbrænder mange kalorier på ganske kort tid. Lægger man denne motionsform op imod styrketræning forbrænder man flere kalorier pr. time, men efterforbrændingen er en del lavere. Det er rigtig godt for dit kredsløb, hvis du vælger at løbe, dog kan det godt være en smule belastende for dine led. Mange udvikler knæproblemer, skinnebensbetændelse og lign. Hvis de går for hurtigt i gang. Derfor kan en kombination af styrketræning og løb være ganske fornuftigt, da man kombinerer muskeltræning med kredsløbstræning og forbedre kroppens funktionsdygtighed.

Føler du, at du ikke har tid til at løbe i din fritid, så tag eksempelvis løbetøjet med på arbejdet og løb hjem. Måske kan du løbe med dit barn i en løbeklapvogn, mens dit barn cykler ved siden af, eller mens du lufter hunden. Man bliver ikke mere frisk end af en god løbetur i den friske luft.

Cykling/Spinning:

Nøgleord: Kredsløbstræning, aflastende, hårdt.

Endnu en form for kredsløbstræning er cykling eller spinning. Det er mindre belastende end løb, men giver lige så meget sved på panden. Desuden får man trænet en masse ben og forbrændt en hel del kalorier. Man kan tilmelde sig et spinning hold eller cykle på landevejen, hvis man vil prøve denne form for træning.  Dog er det en sport der godt kan forekomme lidt dyr, hvis man vil gøre det med den rigtige racercykel og/eller spinningsko, men du kan også sagtens nøjes med at træde lidt hårdere i pedalerne på din nuværende cykel, eller cykle med kondisko i spinningstimen.

Dans:

Nøgleord: Sjovt, nemt, glemmer helt det er motion.

Mange synes at dans er en nem måde at få motion på, og vi må give dem ret. Du hører lækkert musik, du har det sjovt samtidigt med at du får sved på panden. Du kan danse på hold med en dygtig instruktør eller bare danse derhjemme. Det bliver ikke nemmere, og det er også noget der muligvis får smilet frem på læberne.  Der er mange former for dans, nogle er mere langsomme end andre men de fleste skal nok få din puls op, give glæde og nærvær (hvis du danser med en partner) og løsne os i kroppen. Den bedste motionsform er den du holder af og får gjort, og dermed er et par timers dans om ugen bedre end slet ingen træning eller en træningsform du ikke rigtigt gider. #dansdetud

Holdsport – Håndbold, fodbold, badminton osv.:

Nøgleord: Konkurrence, samarbejde, høj puls.  

Det er til dig der er konkurrencemenneske, der er social, og godt kan lide at bevæge dig mens du har det sjovt. Tro ikke at det bare en sport, men en motionsform der kræver tekniske færdigheder, overblik og samarbejde. Dermed er det ikke kun din kondition eller din styrke der bliver trænet, men også din koncentration og dine samarbejdsevner. Holdsport kan med fordel suppleres med andre motionsformer, da det vil gøre din udførelse af sporten bedre. Dog skal du passe på med sportsskader, da der er større risiko ift. de andre motionsformer og så kan det ikke gøres derhjemme.

Pilates – Yoga:

Nøgleord: Balance, kontrol, ro.

Her er det ikke kun din krop du træner, men også dit sind. Du lærer at få styr på dit åndedræt og på dine bevægelser. Desuden får  du en bevidsthed omkring din krop og styrker den igennem statisk træning. Du kan enten gå til yoga i hold, eller investere i en yogamåtte og gøre det derhjemme! Se mere om denne motionsform i vores blogopslag om mental balance eller facebook opslag om 10 min yoga-program til kontoret.

 

Vi håber, at du kan bruge denne guide til at finde en træningsform der passer til dig. Er du helt oppe og køre, kan du evt. forbedre din træning, ved at supplere med et eller flere af Novo Vitas nye produkter Pre-workout+, Vegan BCAA+ eller Balanced Energy+. Produkterne indeholder en unik kombination af naturlige og veganske produkter. Novo Vitas BCAA+ er 100% vegansk som en af de eneste på marked, og er med til at effektivisere din træning. Du kan læse mere om de enkelte produkter på webshoppen.    

Så er det bare at komme i gang.

Rigtig god fornøjelse – Helsemin.

 

 

Kilder:

KUREN af Henrik Duer

Muskel- og styrketræning af Frederic Delavier

Sportsernæring af Lasse Suhr og Rikke Larsen

 

Sådan bliver du stærkere

Helsemin elsker træning!

 

Vi i Helsemin, har et par fantastiske tips og NYHEDER til alle jer, der er vilde med træning og bevægelse!

Vi har nemlig samlet vores gode råd til din træningsmotivation og vores yndlingsprodukter til at blive stærkere, lige her.

 

 

   

 

Træningsmotivation

Træning og bevægelse er vigtigt for vores sundhed. Både for vores kortsigtede og langsigtede sundhed. Daglig træning eller bevægelse holder os raske både nu og i fremtiden – og netop derfor er det vigtigt at bevæge sig! Om det er den daglige gå- eller cykeltur, spinning, yoga, løb, styrketræning eller svømning – så er det vigtigt hver dag!

Den daglige træning og bevægelse bidrager til at styrke kroppens muskler og kondition. Ved nogen træningsformer træner du din smidighed, ved andre træner du styrke, udholdenhed eller kondition. Ved at bevæge dig hver dag, er det lettere at holde en sund vægt. Kroppens forbrænding øges – særligt hvis du styrketræner. Derudover får du også en smuk, glødende hud af at træne!

Måske træner du hver dag, måske et par gange om ugen eller måske slet ikke?

Fordi det betyder meget for vores sundhed og daglige velbefindende, vil vi gerne give dig gode råd til hvordan du holder træningsmotivationen oppe eller kommer godt i gang med at træne.

 

4 tips til at holde træningsmotivationen

 

  1. Find en træningsmakker som har de samme mål som dig – på den måde kan i motivere hinanden og det bliver sjovere at træne!
  2. Planlæg din træning om søndagen og sæt tiden af i din kalender.
  3. Læg dit tøj frem om aftenen – så er du klar til at springe ud af sengen og til træning. Hvis du træner om eftermiddagen eller aftenen, så pak din taske aftenen inden.
  4. Husk mellemmåltider og dit proteintilskud – du restituerer hurtigere og undgår at være sulten i løbet af dagen ved at huske dette!

 

   

 

Vores yndlingsprodukter til dig der træner

Vi har samlet de allerbedste af vores produkter, til dig der træner regelmæssigt. Hvis du gerne vil blive stærkere og restituere bedre så kig med her!

Det er vigtigt at spise ordentligt når du træner. Gennem træning øger du din forbrænding og dine muskler og kroppen er på hårdere arbejde end hvis du ikke træner. Du skal have de tre vigtige makronæringsstoffer fedt, kulhydrat og protein og kostfibre. For at restituere bedre skal du have en optimal sammensætning af kulhydrat og protein. Det kan du få på flere måder. Selvfølgelig gennem dine daglige måltider, men også ved at supplere med et proteintilskud.

Hos Helsemin mener vi, at et proteintilskud ikke BARE er et proteintilskud.

Det skal gøre os både stærkere og sundere! Derfor har vi udvalgt et særligt proteintilskud, til dig der træner og gerne vil blive stærkere, restituere bedre og blive sundere! Proteintilskuddet er også for dig der ikke får dækket dit behov for protein gennem din daglige kost, eller som ønsker at tabe dig.

 

GreenProtein+
Adskiller sig fra andre vegetabilske proteintilskud ved at være baseret på en unik blanding af protein fra ærter, boghvede, quinoa og græskarkerner. Denne sammensætning giver, sammen med naturlig kakao, et meget højt proteinindhold (ca 70%), et meget lavt fedtindhold – og har en fantastisk smag og konsistens.

GreenProtein+ Chocolate Fudge Brownie indeholder alle essentielle aminosyrer i velafbalanceret forhold og findes også med hindbærsmag!

 

 

GreenProtein+ kan:

Blandes eller shakes nemt med koldt vand, plantebaseret mælk eller lignende til en skøn og sund drik.

Shakes og drikkes umiddelbart efter træning eller fysisk aktivitet – for at sikre den nødvendige proteinomsætning i musklerne og derved optimere træningsindsatsen.

GreenProtein+ indeholder ikke sukker eller kunstige tilsætningsstoffer! Du kan finde det nye proteintilskud i Helsemins butikker og på vores webshop lige her.

køb her

 

Rene vitaminer

Udover et super proteintilskud, er det også vigtigt at få nok vitaminer og mineraler og sørge for at ens immunsystem kører som det skal. Hvis du ofte er træt og udmattet og nemt bliver syg kan du med fordel supplere med disse to favoritter:

 

MultiBoost+

er et vegansk og bredt-dækkende vitamin og mineraltilskud, der indeholder 30 vitaminer, mineraler og vigtige næringsstoffer. Denne multivitamin er god til dig der træner og bevæger dig dagligt da den indeholder superfrugterne acai, gurkemeje og Q10, lecithin og inositol. Disse har en særlig antioxidativ effekt. Gurkemeje virker anti inflammatorisk og er acai er et lille bær spræng fyldt med næring! MultiBoost er den perfekte multivitamin til dig der træner!

køb her

 

100% Rent Colostrum

Colostrum er et kosttilskud som anvendes ved fysisk træning eller som et ekstra næringstilskud. Colostrum har et naturligt indhold af proteiner (60 %), og er derfor særligt velegnet i forbindelse med moderat til hård fysisk træning.

Colostrum, også kaldet råmælk, er den første mælk som koen giver efter kælvning. Råmælken produceres i de første 24 timer efter kælvning, hvilket gør, at den indeholder flere næringsstoffer. Produktet er fedtreduceret og produceret ved lave temperaturer og under skånsomme forhold, således at næringsstofferne er bevaret og forekommer i naturligste form.

Sådan gør du: Colostrumpulver blandes i forholdet 1:10 (dvs. 1 gram i 10 ml. væske). Hvilken som helst væske er velegnet (dog ikke kogende), såsom vand, yoghurt, mælk, proteinshake, juice, kernemælk og lignende. I forbindelse med træning, kan det anbefales at indtage Colostrum umiddelbart efter træning!

køb her

 

Masser af energi!

Når du starter med at træne og bevæge dig mere i hverdagen, har du brug for ekstra energi. Din krop forbrænder mere, end den plejer og det er vigtigt du huske små mellemmåltider og et proteintilskud. Disse udvalgte tilskud kan i supplement med din daglige kost og træning være med til at vedligeholde og øge din muskelmasse, give dig energi, masser af vitaminer og mineraler og støtte immunforsvaret. Vi håber at, du med fornyet motivation og med de rigtige produkter kan få et sundt og stærkt 2017!

Hvis du har brug for mere vejledning eller hjælp til at vælge det helt rigtige produkt til dig –  så spørg alle os i butikkerne! Vi glæder os til at hjælpe dig!

     

 

Indlægget er udgivet i samarbejde med Novo Vita. Novo Vita er rene og aktive kvalitets tilskud, som er lavet for at sikre, at du får de essentielle næringsstoffer i en travl hverdag!