Inspiration til glutenfri livsstil

Vi er vilde med sund livsstil!

Glutenfri. Vegansk. Helt almindelig. Vegetarisk. Rawfood. Vi er alle forskellige og vi tror ikke på one-size-fits-all når det kommer til sundhed.

En sund og naturlig livsstil er forskellig fra person til person. Vi vil derfor ikke diktere hvad sund livsstil er, men forsøge at inspirere dig til en sundere hverdag. Det er nemlig det vi brænder for og er dygtige til!

I Helsemin-teamet, har vi alle forskellige tilgange til sundhed og forskellige måder, at både spise og leve på. Det vil vi meget gerne dele med dig, så du kan finde den sunde inspiration der passer til  netop dig!

Vi præsenterer derfor ”HelseMIN livsstil” – en serie af blogs hvor du får adgang til et univers af sunde tips, favorit helseprodukter og meget mere! Du kan hver anden uge møde en ny af vores søde kollegaer, som præsenterer deres livsstil for dig.

Denne gang kan du møde Ulla Conrad, Butikschef i Helsemin Pilestræde,
som lever NÆSTEN glutenfrit og sukkerfrit til hverdag.

Hvad får du til morgenmad?

Jeg bliver aldrig træt af müsli med en masse lækkert og mættende ovenpå: En sukkerfri müsli, lagt i blød i vand aftenen før med lidt mandelmælk, gode fedtsyrer (hørfrø- og kæmpenatlysolie), og hampeprotein. Jeg topper med frisk frugt som et revet æble, og eller blåbær. Om vinteren kan jeg finde på at lave varm havregrød.

Hvilke kosttilskud sørger du altid for at få?

Udover en multivitamintablet tager jeg kun tilskud jeg kan mærke gør en forskel for mig! Fiskeolie mætter godt og har fjernet inflammation som jeg havde problemer med Garcin tager min høfeber næsten 100%! og Chrom stabiliserer mit blodsukker. Derudover tager jeg Mega-B-Stress, Folsyre, Membrasin.

Hvilke skønhedsprodukter er dine favoritter lige nu?

Jeg er vokset op med Weleda og er stadig superglad for deres creme serier, kropsolier og body washs. Ellers er jeg glad for Antipodes olier, Sunpati, og Caviar creme fra Naturfarm.

 

Hvad står der i dit køleskab?

Masser af økologiske grøntsager, fiskeolie, hørfrøolie, japanske smagsgivere som tamari, mirin og sake, tahin og grøn matcha te.

 

Hvad er det bedste ved at spise glutenfrit?

Jeg fik anbefalet glutenfri diæt af en alternativ behandler for at forsøge at komme inflammation til livs – og jeg må sige, det har gjort det. Smerten er væk, og kommer kun igen, når jeg spiser større mængder af gluten.

 

Hvis du skulle give et godt råd videre om GLUTENFRI MAD, hvad skulle det så være?

Købe en masse grøntsager hver uge og lave mad ud fra det – fisk/kylling som tilbehør til dét. Blive mæt ”rigtig mad”. Spise sundt fedt og undgå hvidt mel, hvidt sukker og færdigmad generelt.

 

Vi håber Ullas fortællinger om sin glutenfri livsstil, har inspireret dig og givet dig nogle gode tips, som du kan bruge i dit eget sunde liv!

Vi deler sund inspiration, nyheder og vores favorit tips på vores facebook side.
Klik på det grønne F for at finde os!