Lav din egen deodorant og tandpasta

Nem deodorant uden kemi

En almindelig perspirant eller deodorant, evt. med aluminium, gør at dine svedkirtler ikke kan gøre det som de er lavet til – nemlig at udskille affaldsstoffer. Nu kan du lave en ren og enkel deodorant, der effektivt fjerner lugten af sved, samtidig med at dine armhuler får lov til at ånde.

 

 

Du skal bruge

2 spsk. økologisk kokosolie

1 spsk. natriumbikarbonat

Start evt. med at blande kokosolien nænsomt op under rindende varmt vand. Bland derefter olien med natriumbikarbonat i en lille skoldet glasbeholder.

Brug: Tag lille klat på størrelse med en ært under hver armhule. Deodoranten lugter og fedter ikke. Denne deodorant blokerer ikke svedkirtlerne, men neutraliserer bare de svedige bakteriers dunst.

 

Nem og naturlig tandpasta

Foretrækker du en tandpasta uden fluor, glycerin samt andre tilsætningsstoffer, men har svært ved at købe den i dit nærområde, så findes der et nemt og billigt alternativ. Tidens sundeste og billigste tandpasta er den du kan lave selv!

Du skal bruge

2 spsk. økologisk kokosolie

1 tsk. natriumbikarbonat

Ca. 20 dråber æteriske pebermyntedråber

Kokosolien kommes i en tallerken. Drys natron over kokosolien. Tilsæt pebermyntedråberne og bland med en gaffel. Put blandingen i en skoldet glas beholder.

Brug: Kom det der svarer til din lillefingernegl i munden eller på tandbørsten og børst tænder som normalt.

 

God fornøjelse!