Opnå dit nytårsforsæt

Det er langt de færreste der får først sine velmenende nytårsforsæt ud i livet. Vi vil gerne hjælpe dig til at opnå dine, og giver dig her nogle overvejelser, som kan gøre dit nytårsforsæt mere overskueligt.

Tænk over om dit mål er realistisk

Vælger du et mål om at lande på månen i 2018, skal du måske lige stikke fingeren i jorden. Vælg et mål, som du kan se for dig og som du vil glæde dig til at opnå. Gør det dog ikke for nemt, du skal stadig have ambitioner og det skal stadig være spændende at opfylde.

Glæd dig til rejsen og ikke kun målet

Når du starter din rejse skal du gøre det med glæde og føle dig interesseret og positiv. Det er vigtigt at du også synes din udvikling er sjov, ellers kan det være svært at opretholde den gode motivation og dermed lettere at give op.

Gør det for dig selv, og ingen andre

Det skal være din vej, din vilje og dit mål. Gør det ikke for at gøre andre glade, eller fordi det er noget du burde gøre! Det skal være dine egne ønsker/drømme!. Du kan med fordel finde støtte i din kæreste, søster eller veninde, da det så kan være lettere at opretholde dine visioner.

Tænk over nogle delmål for året

Siger man til sig selv, at man skal tabe sig 10 kg i løbet af året uden delmål, kan man nemt tage det for let. Så sig evt. til dig selv ”d. 1. maj vil jeg have tabt mig 4 kilo”. Et delmål kan hjælpe dig med at fastholde dit mål og give dig en oplevelse af succes på halvvejen.

Indbyg dit nytårsforsæt i hverdagen

 Det er nu vi kan gøre op med gamle vaner og implementere nye. Skal du bryde vaner skal du være engageret og motiveret. Du kan med fordel ændre nogle mønstrer derhjemme, så du undgår fristelsen af at falde tilbage i den dårlige vane.

Vi har nedenunder samlet et par nytårsforsæt som vi synes er super gode, noget vi gør for os selv, som virker realistiske og som forhåbentligt også kan inspirere dig:

I 2018 vil jeg:

  • Begynde at købe flere økologiske fødevarer samt leve mere bæredygtigt.
  • Forkæle mig selv med sunde kager helt uden sukker, mælk og gluten.
  • Blive mere mindful når jeg laver mad og dermed få ro og balance.
  • Spise vegetarisk mindst 1 dag om ugen, og gerne flere.
  • Lave sund og god morgenmad hver dag.
  • Vedligeholde min krop med træning og sund mad.
  • Forkæle mig selv mere, end jeg gør i dag!