Rødbededeller med perlebyg

Skønne veganske Rødbededeller med perlebyg

12 stk.

440 g rødbeder
100 g perlebyg
1 mellemstort løg – finthakket
3 fed hvidløg – presset
1 tsk olivenolie
1 spsk estragon
1 spsk olivenolie
saft fra 1⁄2 citron
1⁄2 dl hvedemel
1 dl havregryn
salt og peber

 

Tænd for ovnen på 200 °C.

Skræl rødbederne, riv dem fint og stil dem til side. Kog perlebyggen efter anvisning.

Imens perlebyggen koger, steges løg og hvidløg klare på en pande med 1 tsk olivenolie. Rør løgene sammen med rødbede, estragon, 1 spsk olivenolie, citron- saft, hvedemel, havregryn og salt og peber i en skål.

Når perlebyggen er kogt, røres den sammen med rødbedemassen. Rør i omkring 2 minutter for at samle det. Smag til med salt og peber.

Kom bagepapir på en bageplade. Tag 1 spsk. af rødbedemassen, form til en kugle og tryk den relativt flad – dellerne skal være ca. 2-3 cm høje.

Bag dellerne i ovnen i 30 minutter.

 

Lækre, sprøde og bløde – alt sammen i en og samme mundfuld. Fyldt med efterårets og vinterens smagfulde rødbeder og skønne perlebyg. Vil du gerne lave disse dejlige deller om sommeren, så erstat rødbeder med gulerødder.

 

Kilde: Opskrifterne er venligst lånt fra bogen Vegansk for alle af Ditte Gad Olsen