Home » 2018

Tag: 2018

Smuk og sund hud med Antipodes

Rene og økologiske skønhedsprodukter

Det eksklusive New Zealandske beauty brand Antipodes står bag en bred linje af aktive og økologiske skønhedsprodukter til alle hudtyper, som alle er klinisk dokumenteret og økologisk certificeret.

Linjen inkluderer alt fra bodywash og bodylotion til ansigtscremer, masker og olier m.m.
Indholdet i Antipodes produkter stammer fra naturlige, bioaktive ingredienser fra New Zealands natur, heriblandt Manuka honning, Vinanza® antioxidanter fra vindruekerner og kiwi.

Alle ingredienser er nøje udvalgt for at sikre deres renhed.

Udover de aktive ingredienser, er de fleste af produkterne tilsat æteriske olier, som giver produkterne en skøn duft, blandt andet af musk, mandarin og vanilje.

Antipodes er allerede blevet populært blandt den danske presse, influencers og bloggere.

Bestsellers:

Antipodes Aura Manuka mask, 249 kr.

En helt unik ansigtsmaske baseret på Manuka honning med en koncentration på +20,
der både virker beroligende, anti-bakteriel og helende på huden.

Masken er super god til tør, sart og/eller uren hud, og skal bruges på afrenset hud
for eksempel som en del af dit aften-hudpleje ritual

Derudover dufter den skønt af en blanding af vanilje og mandarin.

Brug masken så ofte du vil, når din hud trænger til ekstra forkælelse!

 

Antipodes Skin Saviour Balm, 279 kr.

En all-in-1 salve til hele familien, som både kan bruges til ansigt og krop, for eksempel til aftersun, shaving, eller til rifter og rød og irriteret hud.

Hvis din hud er ekstra tør kan salven også bruges som en fugtmaske.

Af ingredienser kan nævnes castor olie, calendula olie, kakaosmør gulerodsolie m.m.

Salven er uden duft og allergener, og egner sig derfor til selv den sarteste hud.

 

Avocado Pear Nourishing Night Cream, 349 kr. 

Har vundet hele fire priser for sin effekt! Cremen består hovedsageligt af helt ren avokadoolie, som har en genopbyggende effekt på huden.

Derudover indeholder den ingredienser som beroligende calendula olie, helende manuka honning, og antioxidanter fra Vinanza vindruer, som er med til at bekæmpe skadelige stoffer udefra.

Brug cremen som det sidste step i din aften-hudplejerutine og vågn op til en gennemfugtet og fornyet hud!

 


Nirvana Hand & Bodywash
, 189 kr.

En super lækker og eksklusiv hånd- og kropssæbe, der fugter og dufter udover det sædvanlige.

Indeholder blandt andet Hibiscus blomst og Harekeke Olie.

Sæben er et hit blandt bloggere og pynter pænt på badeværelset med sit eksklusive look.

hvor den enten kan bruges som håndsæbe eller som bodywash i badet.

 

 

Antipodes føres kun i Helsemin.

I denne uge (fra d. 5-11. Marts) kører vi en helt særlig kampagne på Antipodes, hvor du ved køb af to produkter får en gratis Reincarnation Pure Facial Exfoliator med (værdi 239 kr). Tilbuddet gælder i alle Helsemin’s butikker samt på webshoppen – Se alle produkterne her!

Perlebygsalat med aubergine og artiskokhjerter

TILBEREDNINGSTID 35 minutter

SALTNING 1 time

ANTAL PORTIONER 2

  • 75 g perlebyg
  • 1 stor aubergine
  • 1 stor håndfuld friske krydderurter, fx persille, basilikum, oregano, estragon eller mynte
  • 1⁄2 stor saltet citron, se side 115
  • 1 bundt grønne asparges
  • 6-8 kvarte artiskokhjerter fra glas
  • 1 lille håndfuld nødder
  • 2-3 spsk ekstra jomfruolivenolie
  • salt, gerne himalayasalt
  • friskkværnet peber

Skyl perlebyggen grundigt og kog den efter anvisningen på pakken. Afdryp den og lad den køle af.

Skær auberginen over på langs og derefter i skiver à ca. 1 cm. Kom dem i en sigte og drys med godt med salt. Efter 1 times tid, skyl kort skiverne med koldt vand og knug dem fri for væde. Det gøres nemmest med noget køkkenrulle eller et rent viskestykke. Pensl dem med lidt olie og grill dem møre på en varm grillpande.

Skyl, slyng og finthak urterne. Skær den saltede citron i tynde skiver. Skyl aspargesene, bræk enderne af og skær dem i mindre stykker. Afdryp artiskokhjerterne.

Grofhak nødderne og tørrist dem på en mellemvarm pande i nogle minutter.

Bland alle ingredienserne og smag til med salt og peber.

SALATEN SMAGER OGSÅ SKØNT LAVET MED RIS ELLER QUINOA I STEDET FOR PERLEBYG, OG DU KAN VARIERE GRØNTSAGERNE ALT EFTER SÆSON OG HUMØR.

KOLDE OG VARME RETTER

Der findes uendeligt mange lækre retter, man kan lave med både drikkene og de fermenterede grøntsager her i bogen. Det samme gælder alle de præbiotiske grønt- sager.

En sikker vinder hjemme hos os er sauerkraut, der er svitset på panden med en masse løg, tilsat lidt hvidvin og et par lauerbærblade og derefter simret helt mør i ovnen i 1 times tid. Sauerkraut kan godt være en lidt sur fornøjelse, især for sarte ganer, men på denne måde kan de fleste være med.

Både asparges og skorzonerrødder smager fremragende let dampede med krydderurtesmør, og de smager også begge skønt i rå tilstand, finthøvlet i diverse salater. Julesalat er også en overset spise, der giver et dejligt bittert indspark i salater, men

også i varme retter, hvor du ellers ville bruge fx kål eller pak choi. Perlebyg kan du til hver en tid bruge i stedet for ris, dvs. som orzotto i stedet for risotto, i salater, gratiner etc.
Vi har brugt artiskokker fra glas i udvalgte opskrifter, fordi det er langt nemmere og hurtigere, end hvis du skal koge dem selv. Køber du en god kvalitet, gerne i olivenolie, smager de skønt, og sundhedsværdien er klart i den høje ende. Har du mod på at koge dem selv, eller vil du eksperimentere med lidt finthakket rå artiskokhjerte i de forskellige opskrifter, så bliver de helt sikkert mindst lige så gode af det.

 

Opskriften er venligst lånt fra bogen Probiotika & Præbiotika, Sådan holder du liv i tarmen og forstanden af Sandra Pugliese, Anna Iben Hollensberg og Charlotte Gylling Mortensen.

Se hvad du også kan bruge mors ØKO make-up til

Mal alverdens dyr med mors naturlige make-up

Dit barn vil sikkert gerne have ansigtet dækket af sminke, når fastelavn skal fejres. Så hvorfor ikke vælge den bæredygtige og naturlige løsning – nemlig mors naturlige makeup. På den måde undgår du kemi og parabener, som kan irritere den sarte barnehud.

Her har vi udvalgt fire udsmykninger og viser dig hvilke produkter der skal til for at lave disse fine dyr:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne løve er ganske enkel og kan laves i mange farvevariationer. Her kan du både bruge blush og eyeshadow fra benecos. I denne variation har vi valgt Natural Blush i farven Mallow rose fra benecos. Med blushen skal der males runde kinder og næse. Tegn evt. ekstra kanter op med Natural Lip Liner pink. Derefter anvendes benecos Natural Kajal Black til at tegne knurhår og små prikker på næsen. Her kan også tilføjes lidt glitter med Natural Glitter i farven purple fra Mood Wood.

 

 

 

Til tigeren skal du først bruge benecos Natural Blush i farven Toasted toffee. Anvend en stor pudderbørste eller blush børste og læg et godt lag i panden, på kinderne og hagen, og også lidt på næsen. Derefter skal der tegnes streger med Natural Liquid eyeliner og evt. også bruges Natural Kajal black til nogle af stregerne. For en rigtig fin effekt kan der toppes med små glitterprikker på de sorte streger. Her anbefales Natural Glitter Silver.

 

 

 

Til at lave sommerfuglen skal du bruge Natural Lip Liner Pink fra benecos. Brug den til at tegne sommerfuglevingerne. Mal evt. lidt skygger og læber med Natural Lipstick Pink Rose, brug en lip brush til dette. Tegn derefter omrids på vingerne med benecos Natural Liquid Eyeliner. Brug den også til følehorn i panden. Top op med Natural Glitter fra Mood Wood i farven purple, for at give sommerfuglen en flot glitrende effekt.

 

 

 

 

For at skabe en fin grøn drage skal du bruge den nye CC Concealer fra benecos. Anvend din finger til at smøre den grønne concealer ud rundt om øjne, i nederste del af panden, under øjnene og på næsen. Lav derefter prikker med benecos Eyeshadow i farven Green Lagoon. Tegn med benecos Natural Kajal i farven white tre spidse tænder på hver kind. Tegn derefter de hvide tænder op med Natural Liquid eyeliner og brug også denne til at male omrids af den grønne ‘maske’. Tegn til sidst en tydelig næse og øjenbryn, også med den sorte flydende eyeliner. For en rigtig flot effekt kan der tilføjes Natural Glitter fra Mood Wood i farven mint.

 

Udarbejdet af benecos