Home » Allergi

Tag: Allergi

En prisvindende allergi-hjælper!

Har du hørt om HayMax?

HayMax er et lille mirakel til dig, der lider af enten høfeber, støv- eller husdyr allergi. Den lille salve er certificeret økologisk og har vundet AllergyUK Award og mange flere priser i dens kategori.

Den er praktisk at have med, nem at anvende og så er den en NYHED i alle vores butikker.

Hvad kan HayMax?

Mere end en million danskere er plaget af pollenallergi og kæmper med snøftende næser og løbende øjne. Det er ofte forår og sommer, at de allergiramte er plaget af allergiske reaktioner, som er svære at lindre.

Heldigvis er det muligt at forebygge, og et nyt bud på at behandle forebyggende kommer fra HayMax. Det er et prisbelønnet engelsk naturprodukt, som er baseret på økologiske ingredienser som bivoks og solsikkeolie.

Den findes i 3 varianter – Pure, Lavendel og Aloe Vera.

Undersøgelser viser, at produktet kan nedsætte angreb fra pollen med en tredjedel og virker ved, at du fanger den allergifremkaldende pollen, før den angriber dig.

HayMax Pure, kr. 89,-
HayMax Lavendel, kr. 89,-
HayMax Aloe Vera, kr. 89,-

Sådan bruger du produktet

Du smører lidt af den økologiske balsam rundt om næsebor og øjne for på den måde at skabe en fysisk barriere for de pollen, der angriber dig i pollensæsonen. På den måde forhindrer du de små usynlige partikler i at komme ind og blive optaget af slimhinder og sendt videre via blodbanen.

Haymax er

  • Certificeret økologisk
  • Uden problematisk kemi
  • En barriere salve, lavet af naturlige ingredienser
  • Godkendt af Vegetarian Society og Soil Association

høfeber

Naturlig hjælp mod høfeber og allergi

Lindre høfeber uden antihistaminer

De fleste af os er glade for at foråret er kommet mens de høfeber-ramte går en måned i møde med nedsat livskvalitet. Heldigvis er der flere tiltag du som høfeber-ramt kan gøre for at afhjælpe symptomerne, samt undgå medicin som antihistaminer og binyrebarkhormon.

Høfeber er forårsaget af en allergisk reaktion på luftbårne stoffer, såsom pollen – i modsætning til en forkølelse som er forårsaget af en virus. . Den tid på året, hvor du får høfeber afhænger af, hvilket luftbåret stof, du er allergisk over for. Det stof, der forårsager din allergisk reaktion kaldes et ”allergen”.

Hvad enten en allergi er årstidsbestemt, eller den varer hele året, kan allergien være et udtryk for et svækket immunforsvar. Høfeber opstår, når immunsystemet fejlagtigt tolker et harmløst luftbåret stof som en trussel. Når din krop tror at et stof er skadeligt, producerer den først antistoffet immunglobulin E, der skal angribe det skadelige stof. Dernæst frigiver kroppen den kemiske histamin, der forårsager høfeber-symptomer, som f.eks. kløende øjne og hals, nysen og løbende næse, tilstoppede bihuler, astma og hovedpine, koncentrationsbesvær, træthed eller endda diarré. Som med andre allergier, er symptomerne altså et resultat af dit immunsystem, der forveksler en harmløs substans med et skadeligt stof, og derfor frigiver kemikalier, der forårsager symptomerne.

Et sundere og mere naturligt alternativ til at tage et antihistamin eller binyrebarkhormon for at lindre symptomer er, at styrke dit immunforsvar. Et stærkt immunforsvar er et af de vigtigste faktorer, når det gælder forebyggelse og afhjælpning af allergier. At opbygge et stærkt immunforsvar er ikke gjort natten over, og du bør hele året rundt have fokus på opretholdelse af dette. På den måde kan du undgå, eller hvert fald reducere dine gener af pollenallergi.

Styrk immunforsvaret

Du kan styrke dit immunforsvar ved at huske A-vitamin der er nødvendigt for immunsystemets normalfunktion samt opretholdelse af sunde slimhinder. Slimhinderne i vores øjne, tarme, luftveje og urinveje danner sammen med vores hud, det allerførste forsvar vores krop har mod inflammatoriske reaktioner.

Sørg for at lytte til kroppens signaler om træthed og gå i seng. Søvnhormonet melatonin, produceres under søvn i mørke, og produktionen stoppes, når kroppen rammes af lys. Melatonin er et antiinflammatorisk hormon, der hæmmer betændelse i at udvikle sig i kroppen.

Spis C-vitamin som er et antioxidant, der kan hæmme frisætning af histamin, der udskilles i kroppen som en del af den allergiske reaktion, og samtidig øger det nedbrydningen af histamin i kroppen.

En daglig Multivitamin indeholder vitaminer og mineraler som f.eks. zink, jod og selen, der styrker immunforsvaret produktion af T-celler – populært kaldt dræberceller. Fiskeolie indeholder den essentielle fedtsyre omega-3, der kan reducere inflammatoriske reaktioner.

Undgå kemikalier og pesticider, da immunforsvaret svækkes, når vi dagligt udsætter kroppen for parfumer, parabener og pesticider, konserveringsmidler og farvestoffer. Skærer du ned på disse ting ved at vælge økologisk og undgå meget forarbejdede fødevarer samt at vælge hudpleje uden parfume og parabener, vil dit immunforsvar ikke blive svækket af kemikalier.

Et alternativ til traditionel medicin

Urten Perilla, der stammer fra Østen har vist sig som et effektivt lindrende middel til behandling af allergi, bl.a. høfeber. Det kan fås som Perilla Blad, flydende ekstrakt, kapsler eller tyggegummi.

Homøopatiske midler kan være til stor hjælp. Princippet i homøopati er at give en meget svag opløsning af noget, der kan fremkalde symptomer på sygdom i højere doser. På denne måde styrkes kroppens eget sygdomsbekæmpende system. Et godt kombinationspræparat er f.eks. Høron.

En god kombination mod symptomerne ved høfeber er en kombination af de homøopatiske øjendråber Oculoheel samt Luffeel næsespray.

Når sæsonen er ovre, kan man i god tid før næste høfebersæson begynder, forsøge med den orale opløsning Oralmat, der er fremstillet af pollen fra australsk rajgræs. Man drypper det dagligt i munden igennem længere tid, hvorved kroppens evne til at reagere allergisk kan nedsættes meget betydeligt, og allergier kan forsvinde.

Endelig påviser en undersøgelse offentliggjort i The Medical Journal of Australia og foretaget af forskere ved University of Melbourne, at akupunktur er effektiv til symptomatisk behandling af vedvarende høfeber. (MJA 2007; 187 (6): 337-341).

Helsemin håber at disse råd kan hjælpe dig som høfeber-ramt til, at komme lidt friskere igennem sæsonen. Glædeligt forår!