Home » essentielleolier

Tag: essentielleolier

Traditionel cheesecake med essentielle olier

Traditionel cheesecake

20 minutter + afkølingstid: 2 timer. 6-8 portioner

 

Bund

100 g kiks, f.eks. Digestive sukkerfri*

50 g smør eller ekstra jomfrukokosolie

 

Kom kiks i en frysepose og knus dem med en kagerulle. Smelt smør eller olie og bland det sammen med kiksekrummerne. Kom dem i en lille springform, ca. 22 cm ø, eller i 6 små forme. Sæt den på køl.

 

* Du kan også bruge andre sukkerfri kiks

 

Fyld

200 g flødeost, f.eks. gedefriskost, en komælksost eller andet ostealternativ

100 g jordbær, hvis frosne eller helt optøede og uden saft

40 g honning eller ahornsirup

1/2 tsk vaniljepulver

3 dl piskefløde, alternativt sojapiskefløde

Rødbedekrystaller (for den røde/lyserøde farve)

3 blade husblas**

3 dråber ylang ylang

3 dråber bergamot

 

Blend flødeost med jordbær, honning og vaniljepulver.

Varm 1 dl fløde op næsten til kogepunktet. Udblød samtidig husblassen i en skål med koldt vand. Tilsæt husblas til fløden med det vand, der hænger ved, og rør rundt, til det er opløst. Bland det i flødeostblandingen.

Pisk resten af fløden stiv med de essentielle olier. Vend flødeskummet i flødeostblandingen og hæld den over bunden. Sæt formen tilbage på køl i min. 2 timer, til kagen er helt stivnet.

** Du kan helt sikkert også lave kagen med et vegetabilsk alternativ til husblas som f.eks. agar agar. Her følger du anvisningen på pakken for, hvor meget du skal bruge og hvordan det tilsættes.

 

Opskriften er venligst lånt fra bogen Essentielle olier i mad og drikke – Himmelsk smag og sundhed i blot en dråbe, af Sandra Pugliese.

Vigtig info om essentielle olier

Essentielle (også kaldet æteriske) olier hører under kategorien “aromastoffer”. Et aromastof er en aroma, som tilsættes madvarer for at give mere smag eller en bedre smag. I kategorien “aromastoffer” i EU’s lovgivning findes der to typer:

1) syntetisk fremstillede aromastoffer

2) naturlige aromastoffer.

Essentielle olier defineres som “naturlige aromastoffer”. I denne opskrift benyttes bergamot og ylang ylang. Man bør ikke indtage mere end 6 dråber bergamot pr. dag og 4 dråber ylang ylang.

Indtagelse af essentielle olier må ikke erstatte almindelig sund kost, og det anbefales at gå til lægen, hvis du er gravid, ammer, er syg og/eller tager medicin, inden du begynder at indtage essentielle olier.

De essentielle olier forhandles i Helsemin:

Økologisk ylang ylang og bergamot olie fra Urtegaarden til hhv. 59 -og 69 kr.