Home » mad

Tag: mad

Pizzasnegle

35 minutter + hæve- og bagetid: 15 timer • 16-18 stk.

4 dl lunkent vand*
1⁄2 tsk tørgær
1 tsk salt, gerne himalayasalt
2 spsk ekstra jomfruolivenolie
2-3 tsk matcha, kan udelades eller erstattes af 2 spsk rødbedekrystaller eller 2 tsk stødt gurkemeje
ca. 600 g mel**

*Bland kogt vand med koldt vand fra hanen.

**Den mest optimale meltype er hvedemel tipo 00, men du kan sagtens bruge fx sigtet spelt eller en blanding af spelt og en grovere meltype. Mængden af mel afhænger af, hvilken type du vælger, og den smukkeste farve får du med tipo 00.

Fyld

180-200 g artiskokhjerter fra glas i olie, drænet vægt
1 stor usprøjtet appelsin
100 g pecorino eller parmesan
2 bøffelmozzarellaer eller anden mozzarella
1 spsk ekstra jomfruolivenolie
6 dråber appelsin EO
4 dråber timian EO
salt
evt. 1 spsk timianblade

Rør gæren ud i vandet og lad det stå i 10 minutter. Rør derefter de resterende ingredienser i dejen, hold lidt igen med melet og ælt dejen godt igennem i ca. 10 minutter. Det gøres let- test på en køkkenmaskine.

Kom dejen i en stor skål eller boks, du kan sætte på køl med låg på, og lad den stå i 1 times tid, før du kommer den på køl. Lad den være på køl natten over – du kan også lade den stå i op til et par døgn, hvis du laver dejen i god tid.

Før du skal forme dejen, så tag den ud af køleskabet og lad den vågne igen et par timer.

Derefter ruller du den ud på et bord, letdrysset med mel, til en stor firkant ca. 50 x 35 cm.

Dræn artiskokhjerterne for olie og skær dem i mindre stykker. Kom dem i en skål og tilsæt fintrevet appelsinskal og revet pecorino. Skær osten i små tern og bland den med. Bland de essentielle olier med olivenolien, salt og evt. timianblade og bland det hele sammen i skålen.

Fordel fyldet på det meste af dejstykket, dvs. lad et par cm være i hver af de korte sider og 7-8 cm øverst på den lange led. Rul rullen sammen på den lange led startende dér, hvor der er fyld på. Skær rullen i 16-18 stykker og læg dem på 2 bageplader beklædt med bagepapir. Du kan med fordel folde det lille løse stykke dej ind under hver snegl, så den bedre holder formen, og du kan også trykke dem en lille smule flade, før du sætter dem til hævning.

Lad dem efterhæve i 45-60 minutter og bag dem i en forvarmet ovn ved 225 °C varmluft i ca. 20 minutter. De skal være gyldne og gennembagte. De lader sig fint fryse.

 

Venligst lånt fra bogen Essentielle olier i mad og drikke af Sandra Pugliese.

 

Lækre urtedeller med ovnbagt fennikel, tomat og gulerod

 

Prøv denne skønne opskrift fra bogen Kærlig Køkkenkarma skrevet af Cathrine Daverne og få lidt mindfulness ind i madlavningen.

Opskrift

4 dl kogte ris, linser, spelt eller byg (gerne rester fra dagen før)
4 dl revne gulerødder
2 dl fintsnittet porre
4 dl revne squash
1 dl hakket bredbladet persille
1,5 dl revet parmesan
3 æg
2,5 dl rasp
1 spsk grøntsagsbouillon­pulver
havsalt
peber
1­1,5 dl piskefløde, ghee eller rapsolie til stegning
1⁄2 dl sweet chilisauce
1 håndfuld friske krydderurter til pynt

 

Tilbehør

2­3 fennikler
1,5 dl hvidvin
2 dl grofthakket dild eller estragon
1⁄2 økologisk citron, skallen skåret i tyndestrimler
havsalt
peber
ca. 100 g smør
150 g små tomater
12 økologiske gulerødder eller nye gulerødder med top
1 spsk friskpresset limesaft
2 spsk smør eller olivenolie
rosa eller hvid peber

  • ‘Bland kogte ris/kerner sammen med revne gulerødder, squash, fintsnittet porre, persille og parmesan i en stor skål.
  • ‘Rør æggene i et ad gangen.
  • ‘Tilsæt rasp, bouillonpulver, salt og peber.
  • Rør til sidst fløde i farsen, der skal være nogenlunde fast. Lad den hvile i køleskab i ca. 1⁄2 time.
  • Efter farsen har sat sig i køleskabet, varmes en pande op og tilsættes fedtstof.
  • ‘Form farsen til urtedeller med en ske og steg dem ved jævn varme.
  • ‘De skal have ca. 3­5 minutter på hver side, være gyldenbrune på begge sider og faste i midten.

Tips

Du kan også blande det hele i en foodprocessor – det vil gøre, at farsen bliver helt finthakket.

  • ‘Tænd ovnen på 200 °C.
  • Vask fennikler og trim dem i top og bund. Del dem på langs. Skær hver halvdel i 2­3 både.
  • ‘Arranger stykkerne i et smurt ovnfast fad.
  • ‘Hæld vin ved og drys med halvdelen af krydderurterne, citronskal, salt og peber.
  • ‘Læg en tynd skive smør på hvert stykke fennikel.
  • ‘Prik tomaterne med en gaffel og fordel dem mellem fennikelstykkerne.
  • ‘Dæk med stanniol.
  • ‘Vask gulerødderne og skær dem evt. i halve på langs, hvis de er tykke.
  • ‘Læg gulerødderne i et ovnfast fad eller på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • ‘Drys med salt, peber, resten af krydderurterne og fordel lidt limesaft og olivenolie eller smør over.
  • ‘Sæt fennikel og gulerødder i ovnen i ca. 30 minutter, eller til de er gennembagte og har taget lidt farve.

Servering

Anret urtedellerne med fennikel og gulerødder. Pynt med krydderurter og server sweet chilisauce til. Du kan også servere en kold cremefraiche­ dressing med lidt sennep, hakket peberfrugt og krydderurter til.

 

Opskriften er venligst lånt fra bogen Kærlig Køkkenkarma skrevet af Cathrine Daverne

Vores guide til sunde madvaner

Hvis du ønsker at ændre dine madvaner, kan det være lidt af en jungle at finde rundt i. Find hjælp i denne guide hvor vi nævner forskellige diæter, der kan tilpasses til dine ønsker. De kan yderligere lette din hverdag, hjælpe dig med at opnå dine mål, samt styrke din sundhed og velvære.

Det er ikke diæter der er forbundet med medicinske årsager, som sukkersyge, forhøjet blodtryk og laktoseintolerance. Det skal du hellere tale med din læge om.

Udover at vælge den kostretning der passer til dig, kan du også gøre dig overvejelser om at vælge dine madvarer økologisk. Ved at vælge økologisk, gør du dig selv, samt dyr og miljø en tjeneste.

Vegetar, pescetar, flexitar og veganer:

For dig der har overvejelser omkring miljø og dyrevelfærd, og som godt kan helt eller delvist opgive kød!

Det fælles for vegetarerne, pescetarene og veganerne er, at de holder sig langt væk fra alle former for kød samt andre produkter fremstillet af dyr fra landjorden. Kosten består derfor af planteføde som frugt, grøntsager, nødder mm..  Pescetarer vælger at supplere den plantebaserede diet med alt godt fra havet. Som vegetar kan man vælge at supplere med animalske produkter såsom æg og mælkeprodukter og honning. En veganer indtager derimod slet ikke animalske produkter og har udelukkende en plantebaseret kost. Når man vælger at udelukke bestemte fødevaregrupper, så er det vigtigt at man er opmærksom på at spise varieret samt holde øje med, at man får nok protein, fedt og kulhydrat. En flexitar, vælger at være mere fleksibel med en kost hovedsageligt baseret på planteføde, men supplerer med diverse animalske produkter, her i blandt også fisk og kød.

Raw food:

For dig der har tid og overskud, og som vil have mest ud af dine fødevare.

Raw food er simpelt nok, rå mad – eller næsten. Maden kan tilberedes, men kun ved max. 42 grader, da man siger at madens enzymaktivitet falder herefter. I rawfood er det vigtigt, at man bevarer enzymaktiviteten samt en masse vitaminer og mineraler. Denne diæt menes at have en udrensende effekt samtidigt med, at den er bæredygtig og sund, da man ikke indtager bearbejdede fødevare. Man skal være forberedt på at det tager tid og kan godt være lidt besværlig når man er ude, da maden som regel er tilberedt over 42 grader til et middagsselskab. Du skal dog ikke skære noget væk fra din diæt, andet end tilberedningen. Det anbefales at man ikke indtager råt kød eller ubearbejdet mælk. Derudover skal man tage et B12, D-vitamin og Calcium kosttilskud.

Palæo / Stenalderkost:

For dig der ikke vil fylde kroppen med forarbejdede fødevare og har et højt madbudget.

Denne diæt har en del til fælles med Raw-diæten – her må man dog gerne tilberede maden. Den udelukker forarbejdede fødevare samt stivelse og består hovedsageligt af kød, frugt, bær, grøntsager, æg, fisk og nødder. Den vægter naturligt mad højt, og har dermed mange af de samme sundhedsgoder som rawfood. Palæo er meget mættende, men indholdet af fedt er en del højere end de danske anbefalinger. Desuden er palæo også en meget tidskrævende diæt, samtidigt med at den kan forekomme en smule dyr grundet en masse kød og nødder.

Low FODMAP:

For dig der tit er oppustet, og har problemer med fordøjelsen.

Low FODMAP er en diæt som udelukker bestemte grupper af kulhydrater, for at mindske luftdannelse og mavekneb. Det anbefales, at den prøves af i 6 uger, for at se om diæten afhjælper dette for dig. Den er super god for dig, der lider af forstoppelse og oppustethed og som ikke har problemer med at følge en diæt slavisk – for det kræver Low Fodmap. Det kan anbefales at tale med en diætist, inden man starter denne diæt, da den er ret omfattende.

Blodtype:

Til dig der er utilpas i din krop efter spisning, som er meget dedikeret og husker godt.

Man mener at de 4 forskellige blodtyper har 4 forskellige måder at bearbejde fødevare. Derfor er der nogle fødevarer der passer bedre til din blodtype. Denne diæt hylder individualitet. Vi har slet ikke plads til at skrive hvad den enkelte blodtype kan og ikke kan spise, da listen er lang. Dette ser vi som en ulempe, at du skal huske en lang række af fødevarer for at kunne spise korrekt efter diæten. Desuden er det ikke sikkert, at familien skal spise det samme, hvilket godt kan skabe lidt kaos omkring middagsbordet. Så er du klar på en udfordring, kan det måske være at du skal spise efter din blodtype.

Antiinflammatorisk/De 10 kostråd:

Til dig der bare vil spise sundt, og som vil have det nemt og effektivt.

Når du spiser antiinflammatorisk, styrker du immunforsvaret og kroppens andre processer såsom fordøjelsen, og prøver dermed at undgå inflammationen (betændelsestilstanden). Den antiinflammatoriske kost består af omega-3 fedtsyre, fibre, vitaminer og mineraler samt en begrænsning af sukker og mættet fedt. Dvs. man skal spise masser af fisk, nødder, avokado, fuldkornsprodukter, frugt og grønt og undgå sukkerholdige fødevare samt store mængder animalsk fedt. Det minder utroligt meget om de normale 10 kostråd, som er udarbejdet af sundhedstyrrelsen.  Dog lægger antiinflammatorisk kost også vægt på urter som ingefær, hvidløg og mynte, forbyder sukker og begrænser korn indtaget. De 10 kostråd forbyder ikke sukker men har en begrænsning på max 10E%. Desudne mener de at kornprodukter må indtages så længe det passer med næringsstofsammensætningen. Det er en nem og fornuftig måde at spise på, og har ganske få ulemper.

5:2:

For dig der vil have et vægttab, men ikke vil udelukke fødevarer, og kan holde hovedet koldt, selvom du er sulten.

I 5:2 diæten udelukker du ikke nogle fødevarer, men derimod begrænser du dit energiindtag. Du skal faste i 2 dage (max indtag: 500 kcal for kvinder og 600 kcal for mænd), og spise normalt i 5 dage. Det er en nem måde at holde vægten, evt. tabe sig på, uden at skulle skære nogle fødevarer væk. -Dog anbefales det, at man holder sig væk fra fastfood. Man kan lettere tage ud og spise hos familie og venner samt restauranter, da det eneste man skal holde øje med, er kcal indtaget. Dog kan det være lidt besværligt at holde styr på kcal, og så skal man være opmærksom på, at det godt kan være hårdt for kroppen og fornuften at faste. Det vides ikke hvad konsekvenserne er ved at spise 5:2 hele tiden, men det anbefales at man har perioder uden faste.

Sense:

Til dig som vil have en nem og naturlig måde at spise mindre på.

Ligesom 5:2 diæten er sense diæten heller ikke præget af forbudte fødevare men derimod begrænsning af det overordnede indtag. Man regner dog ikke ud fra kcal men derimod håndfulde – ja, håndfulde. Overbevisningen med denne diæt er, at man spiser efter sin størrelse og ens generelle størrelse afspejler størrelsen på ens hånd. Du må dermed spise 3 tallerkner om dagen med 2 håndfulde grøntsager, 1 håndfuld protein, 1 håndfuld stivelse og 1-3 spsk fedtstof (olie, sovs, dressing ect.). Man behøver ikke at tænke på forbudte fødevare, du behøver hverken vægt, målebærer eller kcal tæller. Man kan vælge præcis den mad man har lyst til. Det er rimeligt let at spise med andre og du behøver ikke ændre din hverdag eller dine livretter. Ulemperne er, at du muligvis ikke få det ønskede ud af diæten, da maden er til fri fortolkning.