Home » mineraler

Tag: mineraler

Infused water

Infused water – vitaminfyldt og smagfuldt vand

Infused water eller vitaminvand handler om vand, der er boostet med ekstra sundhed og smag. Det handler om vand, der udover at smage fantastisk også ser så vidunderligt indbydende ud, at du slet ikke kan lade være at drikke det.

Prøv f.eks. ‘opskrifterne’ på infused vand, herunder:

Nektarin og rosmarin

Du kan både bruge nektarin og fersken til denne drik, nektarin smager dog bedst. Kom iskoldt vand i store glas og derefter fyldet, så vandet ikke bliver grumset.

Ananas og skovsyre

Hæld iskoldt vand i sstore glas og fordel ananasstykker og skovsyre i. Vandet bliver lidt grumset af ananassen, så det er bedst at gøre det i den rækkefølge ellers kan du lige skylle stykkerne først.

Vandmelon og lavendel

Kom vandmelonstykker og lavendelblomster i et stort glas og fyld op med iskoldt vand. Pas på ikke at bruge for mange lavendelblomster, de smager vidunderligt, men kraftigt, og det er synd for den lækre vandmelon, hvis den overdøves helt.

Fakta om melon

Både vandmeloner og andre meloner er rige på især A-vitamin, men også andre vitaminer og mineraler. Og så er de dejligt læskende. Vandmelonen er også særdeles fordøjelsesfremmende.

 

Opskrifterne er venligst lånt fra bogen Infused water – vitaminfyldt, smagfuldt og slankende vand af Sandra Pugliese via Muusmann forlag

 

Alt om mineralet selen

No 1 skønheds mineral!

 

Har du ofte tænkt, at din hud har brug for flere mineraler end du måske får gennem din daglige kost?

Vi har samlet alt du skal vide om skønne vitaminer og mineraler til huden.

 

    

 

 

 

 

 

 

 

Hvad er selen?

 

Selen er et mineral som findes i naturen og dermed også i vores fødevarer og som en del af vores krop. Mineralet fungerer som en antioxidant og beskytter krop og hud mod frie radikaler – altså det vi normalt kalder iltning eller oxidation.

Derudover er selen et essentielt sporstof som bidrager til en lang række af kroppens funktioner, bl.a. til immunsystemets normale funktion og at vedligeholde normalt hår og negle.

Hvis du ønsker at gøre din hud smukkere, indefra er det en god idé at spise mere selen.

 

Sådan får du mere!

 

Du kan finde selen i forskellige slags fødevarer. Vores yndlings selenholdige fødevare er paranødden, som udover selen indeholder gode fedtsyrer som også plejer huden indefra!

Derudover findes der også selen i fisk og skaldyr, i kød og indmad, i dine daglige mælkeprodukter, æg og ost og i kornprodukter og andre vegetabilier.

Du kan dermed få mere selen ved at indtage disse typer af fødevarer jævnligt. Det vil have en rigtig god effekt på både din hud, men også hår og negle.

Hvis du ikke spiser mange af ovenstående fødevarer, kan det være en idé, at øge indtaget af selen gennem et letoptageligt tilskud.

Vi har fundet det allerbedste og endda eneste økologiske selen tilskud der findes i Danmark!

 

 

Levende, økologisk og raw

 

For os, er økologi vigtigt!

Det er vigtigt for os, at vælge økologisk når det er muligt. Både for vores egen og din sundhed, men også for naturens og omverdenens. Fødevarer er ofte nemme at finde økologiske, men inden for tilskud er det ikke altid lige let, at finde de mest rene og økologiske.

Vi er derfor glade for at dele, et af de første food based og økologisk certificerede selen kosttilskud i Danmark med jer!

Selenorganic+ fra NovoVita er et naturligt kosttilskud, der indeholder et ekstrakt af selen, udvundet af økologisk certificerede sennepsfrø.

Ekstrakten er udvundet udelukkende ved hjælp af vand og uden brug af opløsningsmidler og andre syntetiske hjælpestoffer.

Derfor er vi helt vilde med dette tilskud, som kan hjælpe vores hud og hår på rette spor!

 

Sådan laves et økologisk selentilskud 

 

Sennepsplanten omdanner jordens uorganiske salte, herunder selen, til organiske næringsstoffer, ved at binde dem til plantens cellestruktur.

Denne proces ændrer ikke alene den kemiske struktur af selen, men kombinerer samtidig selen med en række andre gavnlige og komplementære næringsstoffer, som omega 3, protein, fosfor glucosinolater og myrosinase-enzym.

Med et food based kosttilskud som SelenOrganic+ er du sikker på, at få selen i en organisk, levende og raw form. Da tilskuddet er økologisk certificeret, er du også garanteret et produkt fri for pesticider, kemikalier og rester af opløsningsmidler.

 

 

Vitaminer og mineraler til smuk hud

 

Selen: er en antioxidant som beskytter huden mod ældning og bidrager til vedligeholdelse af hud, hår og negle.

Zink: er også et vigtigt spormineral og antioxidant som styrker huden og reproduktion.

A vitamin: er et fedtopløseligt vitamin som hjælper med at danne og opretholde sund hud. Ofte en ingrediens i cremer som hjælper mod akne og linjer i huden.

E-vitamin: er også en antioxidant som er særlig god til at hele ar og skader på huden. Find E-vitamin olie i din lokale Helsemin og smør på de udsatte områder.

 

Find Novo Vitas Økologiske Selen i vores butikker og lige her: https://www.helsemin.dk/sundhed/23433-novo-vita-selenorganic-120-kap

 

 

 

 

 

helsemin træthed

Gode råd om træthed

Alle mennesker har oplevet at føle sig trætte i kortere perioder. Træthed er kroppens – sunde – signal om, at man har behov for hvile og rekreation.

Der er dog også mange mennesker, der har oplevet længerevarende træthedssymptomer. For manges vedkommende bliver denne form for træthed i hverdagen holdt nede med stimulanser som kaffe, sukkerholdige snacks, cola m.m. Hvis du har følt dig træt i en længere periode er du dog bedst tjent med at tage din træthed alvorligt! Overvej og undersøg årsagen til hvorfor du føler dig træt – og handl derefter.

I Glostrupundersøgelserne har forskere slået fast, at der sjældent er en sammenhæng mellem sygdomme og træthed, og at træthed oftest hænger sammen med psykiske og sociale belastninger (Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, 2014). Det betyder dog ikke, at træthed aldrig kan være forårsaget af sygdom. Det er derfor yderst vigtigt, at du kontakter din læge, hvis du ikke kan finde en oplagt årsag til din træthed, for at sikre dig at du ikke lider af f.eks. sukkersyge eller stofskiftesygdomme.

Din krop har – ud over energien fra kulhydrater og fedtstoffer – hver dag brug for livsvigtige byggestoffer som mineralervitamineressentielle fedtsyrer og aminosyrer. Mangler du blot et enkelt af de mange byggestoffer, som dine celler har behov for, kan sygdom og træthed blive følgen. Det er derfor vigtigt at overveje, om du får alle de livsvigtige byggestoffer igennem en sund og varieret kost. F.eks. kan du sikre dig, at du får tilstrækkeligt af jern gennem kosten eller som et tilskud, da mangel på jern kan føre til træthed. Få et sundhedstjek hos din læge eller hos Helsemin – vi tilbyder en vitamin- og mineral test, hvor vores dygtige biopat finder ud af præcis hvilke vitaminer, mineraler, kosttilskud m.m. din krop har brug for.

Derudover findes der en række naturmidler, som samlet kaldes adaptogener. Disse planter virker styrkende fysisk og psykisk og øger samtidig kroppens evne til at tilpasse sig daglige udfordringer samt spidsbelastninger. Ginseng har gode muligheder for at modvirke trætheden. Det samme gælder for RosenrodSchisandra og Sibirisk ginseng.

Ud over de fysiske faktorer kan psykiske forhold, som f.eks. stressende eller ensformigt arbejde/studier, udbrændthed, dårligt socialt miljø samt psykiske sygdomme, også udmønte sig i træthed. Overvej derfor om din træthed er et symptom på psykisk eller social ubalance – og søg hjælp!

Tager du din træthed alvorligt og investerer i dig selv og dit velbefindende, vil du få et øget overskud – for dig selv og dine omgivelser.

Kilde:

Scholl, Marianne, 2014: ”Århundredets børn: Sundhed og aldring i det 20. århundrede belyst gennem Befolkningsundersøgelserne i Glostrup og samtaler med tretten 95-årige fra 1914-kohorten”. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Center for Sundhed, Region Hovedstaden, Glostrup Hospital, Glostrup. http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/4A324080-36FD-4210-8273-B291AE9435F0/0/Aarhundredets_boern.pdf

Helsemin giver gode råd til læseren af denne blog, men er ikke et alternativ til en egentlig medicinsk behandling. Bloggens redaktion består af Helsemin erfarne medarbejdere samt eksperter inden for kost, sundhed, alternativ behandling, livsstil og skønhed. 

Rådene på siden følges under eget ansvar.