Home » vegetar

Tag: vegetar

Kombucha – en levende te

Kombucha er en te, som er en smule anderledes end andre, da den er fermenteret – dvs. gæret.

Fermentering er en gammel metode, som er blevet brugt til at øge holdbarheden og smagen af fødevarer. Fermenterede fødevarer siges at gavne tarmfloraen med et højt præ- og probiotisk indhold. Dvs. at Kombucha kan have en positiv sammenhæng mellem mikroorganismer i tarmene og vores velbefindende. Samtidig udvikles og fremhæves en særpræget smag og aroma i råvaren, når den fermenteres.

En kombucha te består af 5 ingredienser: Starterkultur, SCUBY(Symbiotic Culture of Bacteria and Yeast), sukker, vand og te. Først brygger du din ønskede te, tilsætter sukker samt den specielle kultur og SCUBY .

Det er SCUBYén, også kaldet svampen, der skaber kombuchaen, da den fungerer som en biokemisk fabrik, som danner kombuchaens kraft og smag! Svampen er en levende kultur, som består af gær, alkohol, bakterier og andre mikroorganismer. Derudover sikrer den, at din kombucha ikke mugner.

Det tager i mellem 7 og 14 dage, at fermentere en kombucha. Dette afhænger dog af, hvilken tid man er på årstiden, og hvordan atmosfæren er der hvor du brygger. Er der koldt, vil det tage lidt længere tid at fermentere, og er det varmt vil det tage kortere tid.

Dog er en ting sikkert: Så længe du har kontrol over dit udstyr, din hygiejne og dine ingredienser, så skal du nok få en lækker kombucha.

Den færdige kombucha indeholder en masse organiske syrer, vitaminer, enzymer og probiotiske mikroorganismer. Derudover smager den også rigtigt godt. Når sukkeret er blevet omdannet, får teen en lidt syrlig-sød smag og har små blide bobler, ligesom en champagne eller cider. Derudover kan den virke lidt vinagtig, da den gennemgår den samme proces.

Du kan selv styre kombucha´ens smag, da den b.la. afhænger af den te, som der benyttes til brygningen. Man kan bruge alle slags te og enten bruge dem alene eller kombineret, dog skal du holde dig til rene te-sorter og ikke blandinger.

Du kan endvidere efterfermentere, både med eller uden smag.  Man kan tilsætte forskellige smage såsom bær, krydderier, ingefær, eller blande kombuchaen op med saft.

I efterfermenteringen hældes kombuchaen (med gær) op i flasker, og stilles i et mørkt sted med samme klima som ved den primære fermentering. Her vil kombuchaens smag forstærke samt få dannet mere brus. Alkoholprocenten vil også stige, men aldrig op på niveau som en normal øl. Derfor skal du ikke være bekymret for det, da den blot er en smule stærkere end en normal cider på 0,2%. Du kan drikke den færdige kombucha som den er, eller også bruge den i drinks!

Det er kun fantasien, der sætter grænser!

 

 

Læs meget mere om Kombucha teen og dens mange smage i bogen KOMBUCHA en levende te af Nina Parna.

Skrevet af Helsemin med inspiration fra KOMBUCHA en levende te af Nina Parna.

Smuk og sund hud med Antipodes

Rene og økologiske skønhedsprodukter

Det eksklusive New Zealandske beauty brand Antipodes står bag en bred linje af aktive og økologiske skønhedsprodukter til alle hudtyper, som alle er klinisk dokumenteret og økologisk certificeret.

Linjen inkluderer alt fra bodywash og bodylotion til ansigtscremer, masker og olier m.m.
Indholdet i Antipodes produkter stammer fra naturlige, bioaktive ingredienser fra New Zealands natur, heriblandt Manuka honning, Vinanza® antioxidanter fra vindruekerner og kiwi.

Alle ingredienser er nøje udvalgt for at sikre deres renhed.

Udover de aktive ingredienser, er de fleste af produkterne tilsat æteriske olier, som giver produkterne en skøn duft, blandt andet af musk, mandarin og vanilje.

Antipodes er allerede blevet populært blandt den danske presse, influencers og bloggere.

Bestsellers:

Antipodes Aura Manuka mask, 249 kr.

En helt unik ansigtsmaske baseret på Manuka honning med en koncentration på +20,
der både virker beroligende, anti-bakteriel og helende på huden.

Masken er super god til tør, sart og/eller uren hud, og skal bruges på afrenset hud
for eksempel som en del af dit aften-hudpleje ritual

Derudover dufter den skønt af en blanding af vanilje og mandarin.

Brug masken så ofte du vil, når din hud trænger til ekstra forkælelse!

 

Antipodes Skin Saviour Balm, 279 kr.

En all-in-1 salve til hele familien, som både kan bruges til ansigt og krop, for eksempel til aftersun, shaving, eller til rifter og rød og irriteret hud.

Hvis din hud er ekstra tør kan salven også bruges som en fugtmaske.

Af ingredienser kan nævnes castor olie, calendula olie, kakaosmør gulerodsolie m.m.

Salven er uden duft og allergener, og egner sig derfor til selv den sarteste hud.

 

Avocado Pear Nourishing Night Cream, 349 kr. 

Har vundet hele fire priser for sin effekt! Cremen består hovedsageligt af helt ren avokadoolie, som har en genopbyggende effekt på huden.

Derudover indeholder den ingredienser som beroligende calendula olie, helende manuka honning, og antioxidanter fra Vinanza vindruer, som er med til at bekæmpe skadelige stoffer udefra.

Brug cremen som det sidste step i din aften-hudplejerutine og vågn op til en gennemfugtet og fornyet hud!

 


Nirvana Hand & Bodywash
, 189 kr.

En super lækker og eksklusiv hånd- og kropssæbe, der fugter og dufter udover det sædvanlige.

Indeholder blandt andet Hibiscus blomst og Harekeke Olie.

Sæben er et hit blandt bloggere og pynter pænt på badeværelset med sit eksklusive look.

hvor den enten kan bruges som håndsæbe eller som bodywash i badet.

 

 

Antipodes føres kun i Helsemin.

I denne uge (fra d. 5-11. Marts) kører vi en helt særlig kampagne på Antipodes, hvor du ved køb af to produkter får en gratis Reincarnation Pure Facial Exfoliator med (værdi 239 kr). Tilbuddet gælder i alle Helsemin’s butikker samt på webshoppen – Se alle produkterne her!

Pizzasnegle

35 minutter + hæve- og bagetid: 15 timer • 16-18 stk.

4 dl lunkent vand*
1⁄2 tsk tørgær
1 tsk salt, gerne himalayasalt
2 spsk ekstra jomfruolivenolie
2-3 tsk matcha, kan udelades eller erstattes af 2 spsk rødbedekrystaller eller 2 tsk stødt gurkemeje
ca. 600 g mel**

*Bland kogt vand med koldt vand fra hanen.

**Den mest optimale meltype er hvedemel tipo 00, men du kan sagtens bruge fx sigtet spelt eller en blanding af spelt og en grovere meltype. Mængden af mel afhænger af, hvilken type du vælger, og den smukkeste farve får du med tipo 00.

Fyld

180-200 g artiskokhjerter fra glas i olie, drænet vægt
1 stor usprøjtet appelsin
100 g pecorino eller parmesan
2 bøffelmozzarellaer eller anden mozzarella
1 spsk ekstra jomfruolivenolie
6 dråber appelsin EO
4 dråber timian EO
salt
evt. 1 spsk timianblade

Rør gæren ud i vandet og lad det stå i 10 minutter. Rør derefter de resterende ingredienser i dejen, hold lidt igen med melet og ælt dejen godt igennem i ca. 10 minutter. Det gøres let- test på en køkkenmaskine.

Kom dejen i en stor skål eller boks, du kan sætte på køl med låg på, og lad den stå i 1 times tid, før du kommer den på køl. Lad den være på køl natten over – du kan også lade den stå i op til et par døgn, hvis du laver dejen i god tid.

Før du skal forme dejen, så tag den ud af køleskabet og lad den vågne igen et par timer.

Derefter ruller du den ud på et bord, letdrysset med mel, til en stor firkant ca. 50 x 35 cm.

Dræn artiskokhjerterne for olie og skær dem i mindre stykker. Kom dem i en skål og tilsæt fintrevet appelsinskal og revet pecorino. Skær osten i små tern og bland den med. Bland de essentielle olier med olivenolien, salt og evt. timianblade og bland det hele sammen i skålen.

Fordel fyldet på det meste af dejstykket, dvs. lad et par cm være i hver af de korte sider og 7-8 cm øverst på den lange led. Rul rullen sammen på den lange led startende dér, hvor der er fyld på. Skær rullen i 16-18 stykker og læg dem på 2 bageplader beklædt med bagepapir. Du kan med fordel folde det lille løse stykke dej ind under hver snegl, så den bedre holder formen, og du kan også trykke dem en lille smule flade, før du sætter dem til hævning.

Lad dem efterhæve i 45-60 minutter og bag dem i en forvarmet ovn ved 225 °C varmluft i ca. 20 minutter. De skal være gyldne og gennembagte. De lader sig fint fryse.

 

Venligst lånt fra bogen Essentielle olier i mad og drikke af Sandra Pugliese.