Vores motionsguide: Find din træningsform

Vi ved at sundhedsstyrelsen anbefaler 30 min motion om dagen, og måske er det også dit nytårsforsæt at dyrke mere motion. Motion er vigtigt ift. vedligeholdelse af vores krop, og gør os gladere, giver os overskud og forebygger en række livsstilssygdomme såsom hjertekarsygdomme, overvægt og knogleskørhed. Det kan dog være svært at vide, hvor man skal starte, og hvad der passer til ens krop, hverdag og forventninger. Derfor har vi her samlet en guide til dig over nogle forskellige træningsformer.

Styrketræning:

Nøgleord: Muskelopbygning, stram op, vægttab.

Du tror måske styrketræning kun er for dem der vil have store muskler, og som kan løfte 100 kg i bænkpress, hvilket du ikke engang ved hvad er. Men nej – Styrketræning er for alle, særligt dig der vil tabe dig og/eller ønsker at blive stærkere. Styrketræning omhandler hypertrofi, som er muskelopbygning. Vedligeholdelse af muskler er vigtigt, da det booster vores forbrænding, styrker vores led og knogler samt strammer huden op. Det er ikke ensbetydende med, at du bliver stor af at styrketræning – tværtimod. Et kg, muskel fylder mindre end et kg fedt, samtidigt med at det kræver mere energi = højere forbrænding. Styrketræning kan også afhjælpe sådan noget som ondt i ryggen, ondt i knæ osv. da det styrker musklerne og dermed aflaster ledende.

Du behøver ikke betale for et træningscenter for at dyrke denne motionsform, da du sagtens kan gøre det derhjemme. Du kan lave langt de fleste øvelser med egen kropsvægt eller f.eks. fylde en vandflaske og bruge den som håndvægt. Der er mange andre metoder end at bruge professionelt udstyr som du ser i træningscentret – bare være kreativ.

Der skal nok ske resultater, hvis du min. træner to gange om ugen, da man mener dette er nødvendigt ift. opbygningen af muskler.

Løb:

Nøgleord: kredsløbstræning, høj forbrænding, friskhed.

Løb er en form for kredsløbstræning dvs. at det påvirker og evt. forbedrer hjerte, lunger, blodomløb osv. Du træner dermed din krop indefra, og forbrænder mange kalorier på ganske kort tid. Lægger man denne motionsform op imod styrketræning forbrænder man flere kalorier pr. time, men efterforbrændingen er en del lavere. Det er rigtig godt for dit kredsløb, hvis du vælger at løbe, dog kan det godt være en smule belastende for dine led. Mange udvikler knæproblemer, skinnebensbetændelse og lign. Hvis de går for hurtigt i gang. Derfor kan en kombination af styrketræning og løb være ganske fornuftigt, da man kombinerer muskeltræning med kredsløbstræning og forbedre kroppens funktionsdygtighed.

Føler du, at du ikke har tid til at løbe i din fritid, så tag eksempelvis løbetøjet med på arbejdet og løb hjem. Måske kan du løbe med dit barn i en løbeklapvogn, mens dit barn cykler ved siden af, eller mens du lufter hunden. Man bliver ikke mere frisk end af en god løbetur i den friske luft.

Cykling/Spinning:

Nøgleord: Kredsløbstræning, aflastende, hårdt.

Endnu en form for kredsløbstræning er cykling eller spinning. Det er mindre belastende end løb, men giver lige så meget sved på panden. Desuden får man trænet en masse ben og forbrændt en hel del kalorier. Man kan tilmelde sig et spinning hold eller cykle på landevejen, hvis man vil prøve denne form for træning.  Dog er det en sport der godt kan forekomme lidt dyr, hvis man vil gøre det med den rigtige racercykel og/eller spinningsko, men du kan også sagtens nøjes med at træde lidt hårdere i pedalerne på din nuværende cykel, eller cykle med kondisko i spinningstimen.

Dans:

Nøgleord: Sjovt, nemt, glemmer helt det er motion.

Mange synes at dans er en nem måde at få motion på, og vi må give dem ret. Du hører lækkert musik, du har det sjovt samtidigt med at du får sved på panden. Du kan danse på hold med en dygtig instruktør eller bare danse derhjemme. Det bliver ikke nemmere, og det er også noget der muligvis får smilet frem på læberne.  Der er mange former for dans, nogle er mere langsomme end andre men de fleste skal nok få din puls op, give glæde og nærvær (hvis du danser med en partner) og løsne os i kroppen. Den bedste motionsform er den du holder af og får gjort, og dermed er et par timers dans om ugen bedre end slet ingen træning eller en træningsform du ikke rigtigt gider. #dansdetud

Holdsport – Håndbold, fodbold, badminton osv.:

Nøgleord: Konkurrence, samarbejde, høj puls.  

Det er til dig der er konkurrencemenneske, der er social, og godt kan lide at bevæge dig mens du har det sjovt. Tro ikke at det bare en sport, men en motionsform der kræver tekniske færdigheder, overblik og samarbejde. Dermed er det ikke kun din kondition eller din styrke der bliver trænet, men også din koncentration og dine samarbejdsevner. Holdsport kan med fordel suppleres med andre motionsformer, da det vil gøre din udførelse af sporten bedre. Dog skal du passe på med sportsskader, da der er større risiko ift. de andre motionsformer og så kan det ikke gøres derhjemme.

Pilates – Yoga:

Nøgleord: Balance, kontrol, ro.

Her er det ikke kun din krop du træner, men også dit sind. Du lærer at få styr på dit åndedræt og på dine bevægelser. Desuden får  du en bevidsthed omkring din krop og styrker den igennem statisk træning. Du kan enten gå til yoga i hold, eller investere i en yogamåtte og gøre det derhjemme! Se mere om denne motionsform i vores blogopslag om mental balance eller facebook opslag om 10 min yoga-program til kontoret.

 

Vi håber, at du kan bruge denne guide til at finde en træningsform der passer til dig. Er du helt oppe og køre, kan du evt. forbedre din træning, ved at supplere med et eller flere af Novo Vitas nye produkter Pre-workout+, Vegan BCAA+ eller Balanced Energy+. Produkterne indeholder en unik kombination af naturlige og veganske produkter. Novo Vitas BCAA+ er 100% vegansk som en af de eneste på marked, og er med til at effektivisere din træning. Du kan læse mere om de enkelte produkter på webshoppen.    

Så er det bare at komme i gang.

Rigtig god fornøjelse – Helsemin.

 

 

Kilder:

KUREN af Henrik Duer

Muskel- og styrketræning af Frederic Delavier

Sportsernæring af Lasse Suhr og Rikke Larsen